Debat Tag

Hvad kræver det at få ryddet op, gjort rent og få faglokalerne til at stå knivskarpt til næste skoleår?

Tid, hænder, en plan, ruller af sorte sække, rengøringsartikler, forplejning og kaffe er betydningsfulde faktorer i projekt ”knivskarpe faglokaler”. Samt en hjælpende hånd fra skolens pedeller.

Mette Mellerup

Hvilke naturfaglige kompetencer sender vi afgangseleverne ud med i år?

Dimissionsfester for afgangseleverne afholdes over det ganske land i disse dage. Vi holder taler for de unge mennesker – taler fyldt med anekdoter, historier, råd, poesi og filosofiske tanker. De er unge, smukke og hele livet ligger for deres fødder. En tid, hvor refleksionerne melder sig hos naturfagslæreren og tankerne kredser om de unge menneskers fremtid.

Mette Mellerup

Vi blev alle som børn igen

Sidste fagdag med to 9.klasser, ingen eksamensforberedelse, men derimod en opgave der gjorde, at vi alle fandt vores indre legebarn frem. Tværfaglighed fra matematik og naturfag gik op i en højere enhed. Designcirklen, Engineering, samarbejde, flow, faglig pointer, grin, bevægelse og en mindeværdig afslutning på naturfagsundervisningen blev summen af dagen.

Mette Mellerup

Hvilke faktorer har størst betydning i vores lærerliv?

Eleverne, kollegaer, ledelsen, glæden ved at undervise, frihed, udfoldelsesmuligheder, uddannelsesmuligheder, politiske signaler, samfundets strømninger eller noget helt andet...

Mette Mellerup

Hvad er den optimale lektionslængde?

30, 45 eller 60 minutter? Dobbelt- eller enkeltlektioner? Skal der lægges lektioner til hele fagdage? Er der konsensus mellem, hvad der er pædagogisk / didaktisk bedst for eleverne, og hvad der er muligt i skemaerne?

Mette Mellerup

Har du afprøvet elevproducerede spil i naturfagsundervisningen som evaluering?

Både på 6. årgang i natur og teknologi og 9.årgang i naturfag har vi i den sidste tid haft vores elever til at producere spil omhandlende forskellige emner i naturfag. Spillet var stilladseret og eleverne kendte til kravene. Selve spillene havde en stor grad af frihed, hvilket kom til udtryk i stor diversitet i spillene. En suveræn opgave, hvor eleverne udviste et forrygende arrangement.

Mette Mellerup

Holder du årsprøve, der ligner afgangsprøven?

1.april skulle 9.klasseseleverne have trukket deres fordybelsesområde i naturfag. Når eleverne ikke skal det – igen i år – skal vi så afholde årsprøver, der ligner afgangsprøven eller fortsætte med almindelig undervisning? Normalt har jeg en helt klar holdning til problematikker og opgaver i folkeskolen, men i dette spørgsmål er jeg simpelthen i tvivl!

Mette Mellerup

Mine elevers perspektiv på den aflyste naturfagsprøve

Da min skuffelse havde lagt sig efter at den obligatoriske mundtlige naturfagsprøve var blevet aflyst i 3. år i træk, spurgte jeg to af vores fire 9.klasser om deres synspunkter. Interessant at høre, så jeg spurgte dem, om de ville skrive deres synspunkter ned, så jeg kunne udgive dem i et blogindlæg. Det var de med på – så læs med og få et elevperspektiv på de aflyste prøver.

Mette Mellerup

Praktikanter – en ekstraopgave, en hjælp til kommende kollegaer eller bare en økonomisk gevinst?

Vores praktikanter har forladt skolen og taget tilbage til VIA. Nu sidder vi tilbage med spørgsmål! Er elevernes tid blevet spildt? Gjorde vi det godt nok som vejleder for de unge studerende? Vil vi sige ja til praktikanter næste gang? Vil vi gerne være kollegaer med de studerende en dag? Og mange flere tanker melder sig.

Hvordan vurderer du elevers arbejdsindsats?

Det, skoler vurderer, driver så meget af det, de gør. Og vi har brug for, at fokuserer på, hvordan elevernes faglighed, men også hvordan de udvikler vedholdenhed, kreativitet og samarbejde.

Når undervisningen giver energi og smil på læben

Bøvlet klasselæreropgaver, corona, skubbede møde, der presser sig på, planlægning af emneuge og skolefest, praktikanter og vejledning, vikartimer pga. forskellige omstændigheder – du sætter bare selv emner på, for at få de første linjer til at passe med din hverdag

Teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke

Atomkraft havde jeg bare afskrevet, det underviser man jo ikke i for 1.-6.klasse. Derfor har jeg først nu læst en bog om sammenbruddet af atomkraftværket på Tjernobyl i 1986. Den har rystet mig i min grundvold. Det er ikke en fagbog og det er ikke en fiktionsbog. Det er en samling af konkrete interviews med mennesker berørt af katastrofen, skrevet som psykologiske portrætter og litterært bearbejdede monologer. Den viser så tydeligt, at teknologi er ikke kun et spørgsmål om at forstå en teknologi og få den til at virke. Det handler ligeså meget om, hvem har magten til at bruge teknologien og hvordan reguleres den i det samfund, der bruger den.

Jeg ville sige ja: Bidrag til kortlægning af børn og unges science-kapital

Er jeres skole inviteret til SCOPE - og overvejer I, om skolen skal deltage i undersøgelsen? Her er spørgsmål og svar, der måske kan hjælpe til at træffe en afgørelse.

Vigtig vejledning i slutspurten frem mod naturfagsprøven

Har nødundervisningen spændt ben for fx praktisk undersøgende del af et fællesfagligt forløb, så eleverne ikke fik nok ud af det, kan det “udelades af prøvegrundlaget”, som det lyder i en ny vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet, der i dag er sendt ud til alle skoler.

Fem typer af PBL-forløb

Du har måske spekuleret på, hvordan du kommer i gang med PBL i teamet, men tænker også, at det er en stor mundfuld. Det følgende introducerer en model, du kan bruge til at udvikle et projektforløb. Så fat didaktisk mod!

Du kan stadig nå det - og glæd dig til Videnskabsår 22

Som optakt til Videnskabsår 22 blev der vist Kometernes Jul på TV2 . Der blev lavet en daglig eftermiddagsudsendelse i december på youtube. Den tog fat i aktuelle faglige emner, som tog udgangspunkt i julekalenderen, men samtidig formidler videnskab bredt ud.

2. åbne brev til Børne- og undervisningsminister

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil Syv dage har nogle været tilbage i skolen. Dejligt, at være sammen med elever, kollegaer og ledelsen igen. Dejligt, at være tilbage i sit rette element – for mig mit elskede naturfagslokale. MEN… Hvad sker der for teststrategien på skolerne? Blev forældrene, eleverne og personalet ikke lovet to ugentlige test? En gang på skolerne og så en hjemmetest til eleverne og personalet?

Hvad er dit læringssyn?

I dette blogindlæg kan du se en film, som forklarer vigtigheden af være sig bevidst om sit læringssyn.

Åbent brev til Børne- og undervisningsminister

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil I morgen begynder skolen igen – to dage hjemme med online undervisning. Derefter møder eleverne ind på alle landets skoler igen. Hvad er det for en skoledag eleverne møder indtil midt i pandemien?

Anderledes undervisning, højspændte lærere og vanvittige elevresultater

Vol. 2 fra undervisningen i 8.klasse. De pivrøde øre er skiftet ud med en ægte stolthed og glæde på elevernes vegne. Vi vendte de elendige elevresultater og elevernes tilgang til egen læring og naturfag.

Det muliges kunst – nødundervisning, IGEN

Hvad fyldes lektionerne med? Hvor lang er skoledagene? Driller teknikken? Er alle elever på – online? Er der normal undervisning eller nødundervisning? Hvad er en god dag i hjemmeskolen for eleverne?

Shamanisme i Skolen

Efter ca. 10.000 års slummer er shamanismen på vej tilbage. Det har været en glidende proces gennem det 20. årh., hvor et kollektivt opgør med de store religioner og den traditionelle kunst skubbede folk i retning af en mere individuel søgen. Modernismens interesse for oprindelige folk, for alternativ spiritualitet og for underbevidstheden banede efterhånden vejen til den shamanistiske renæssance, vi ser i dag. Og nu er turen så kommet til børnene.

Pitch et fagbegreb ved brug af de 4 naturfagskompetencer

Ny undervisning ide, hvor eleverne får et centralt fagbegreb, tid til forberedelse og til sidst pitcher de begrebet foran klassen. I deres pitch skal de 4 naturfagskompetencer indgå.

Sandhedens time: Hvad har jeg gjort i min undervisning, så den er blevet hen ad ‘naturfag, som flere kan blive set i og se sig selv i’?

I foråret blev jeg optændt af den hellige ild, da begrebet ‘science-kapital’ - efter min indledende skepsis - manifesterede sig for mig som et nyt lys at se naturfagsundervisning i. Intet mindre. Kan man nu næsten halvvejs inde i skoleåret se spor af den hellige ild - eller er den stille døet ud, kvalt af hverdagen?

Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater

Eleverne blev præsenteres for et gennemarbejdet undervisningsforløb. Min makker og jeg var i den tro at alt gik godt, og læringskurven var opadgående. Så testede vi eleverne og fik piv røde øre – vi var total på røven!

Prima undervisning, sejrssikre lærere og elendige elevresultater

Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem - hvad betyder det for naturfagsområdet?

I Astra har vi med nysgerrighed fulgt parterne i “Sammen om skolen” og deres indsatser for et forbedret evaluerings- og bedømmelsessystem. I fredags kom så resultaterne af anstrengelserne - og vi reflekterer her over, om det mon betyder, at naturfagsområdet er røget ned under stregen for, hvad politikere og beslutningstagere i øvrigt skal interessere sig for i fremtiden.

Handlekompetence kræver viden og indsigt

Naturfagene befinder sig i en tid med stort fokus på naturfaglig kompetence, men hvordan balanceres viden og kompetencer?

Teknologiforståelse – Et NEJ tak, der blev til et JA tak …

Hvem skal løfte opgaven? Hvem har den rette viden? Hvem har timer til opgaven? Hvem har interesse for denne opgave? Spørgsmålene står mere i kø end svarene.

Hverdagens helte

Med praksischokket som en kær følgesvend, hylder jeg igen og igen de mange seje lærere i de danske skoler

Kan man lære at nøjes?

Hvis man er 80% forberedt til sine timer – er det så godt nok? Kan man lære at nøjes i sin undervisning – skal man lære at nøjes i sin undervisning? Hvis man hele tiden er bagud, kan man så miste arbejdsglæden?

Mette, hvad ønsker du dig? Et faglokale, TAK

Fysik i fysiklokalet, musik i musiklokalet, hjemkundskab i køkkenet, idræt i hallen/boldbanen – natur og teknologi i klasseværelset!!! Hvis elevernes undring og nysgerrighed skal vækkes og holdes i live i naturfag, så skal det ikke ske i et klasseværelse.

Når man kommer helt skævt fra start i det nye skoleår

12 års erfaring i folkeskolen, en tydelig voksen, fagligt og didaktisk funderet, gode kollegaer. Det var bare ikke nok for mig de første fire uger af dette skoleår. Utilstrækkelighed, manglende tid, søvnløse nætter, og en tur med tårer foran mine bedste kollegaerne, sådan har skolestarten været for mig

Hvordan vurderes elevers arbejdsindsats?

Pernille Rosenkrantz-Theil vil give elever i 8. og 9. klasse karakterer for deres arbejdsindsats og ikke kun faglige standpunkt. Men hvordan skal vi vurdere en elevs arbejdsindsats?

PBL er fantastisk leg og dyb alvor

I KlimaZirkus har vi erfaret, at projektbaseret læring muliggør en udvikling af faglig viden, færdigheder og karakteregenskaber, som er vigtige for at kunne navigere og trives i vores komplekse verden og hverdag. Når pædagogiske medarbejdere eksperimenterer med et PBL-projekt, er den generelle fortælling, at det giver børnene mulighed for at udfolde egne ideer, drømme og frie tanke. Eleverne melder tilbage, at de føler, at de kan gøre en forskel lokal, nationalt og globalt (Andersen, 2020).

Elever undersøger verden og det har de altid gjort!

Danmarks Evalueringsinstitut har lavet en videnspakke om undersøgelsesbaseret undervisning bl.a. i grundskolen. Jeg har selv været kritisk medlæser på den, det må siges med det samme. Alligevel vil jeg tillade mig at lave reklame for den her. Videnspakken består af et vidensnotat, inspiration til undervisningsforløb, en powerpoint til faggruppemødet med refleksionsspørgsmål og en podcast der formidler refleksionerne på lyd.

Hvad glæder du dig mest til i dette skoleår?

Jeg glæder mig til fællesskaber, kontinuerlig undervisning, ture ud af huset, samarbejde med eksterne aktører, Big Bang, eksamener, daglig snak, nye teamkollegaer og sparring med dygtige kollegaer.

4 uger uden skolearbejde

Ingen årsplaner, ingen undervisningsforløb, absolut INTET skolearbejde i denne ferie. Det har jeg ikke prøvet før. Troligt er tasken pakket med skolemateriale til alle de steder vi har ramt i løbet af sommeren, men intet er brugt – hverken skolematerialer eller pc’en.

Pendulet svinger mod … FERIE

Hvilket skoleår, hvilken omstillingsparathed, hvilken opfindsomhed og hvilken mæthedsfornemmelse af folkeskolen. I mit liv som lærer har ferien aldrig været så kærkommen. Men hvorfor lige netop i år?

Citizen Science og kompetenceorienteret naturfagsundervisning på et sølvfad

Masseeksperiment 2021: Giv dine elever en naturfaglig saltvandsindsprøjtning med relevant og autentisk naturfagsundervisning om indeklima og trivsel.

Hvad vælger dine elever efter 9.klasse?

Sendes det samme antal elever til ungdomsuddannelser med fokus på naturfag efter sommerferien? Kan de gymnasiale uddannelseslinjer med naturfag mærke skoleår med corona? Sammen med corona har jeg fejlet – vores 9.årgang med næsten 100 elever har fravalgt naturfag i deres videre uddannelsesforløb. Jeg spørg mig selv igen og igen - HVORFOR?

Har jeg lidt et didaktiktab under Corona?

Fagdag på 8.årgang. Idealistisk planlagt kun med undersøgelser. Faglokaler, materialer, hypoteser samt en lærer, som måtte sande et didaktiktab plus en rusten og uskarp tilgang til undervisningen.

Hvordan en podcast på små 30 minutter gav mig et helt nyt lys at se naturfag i

29 minutter og 49 sekunder med en podcast i ørerne i en testkø var alt, der skulle til: For det første fik jeg et par alvorlige spørgsmål at grunde over, der muligvis vil ændre min naturfagsundervisning for altid. For det andet fik jeg afmonteret min (fordomsfulde, viste det sig) skepsis over for begrebet ‘science-kapital’. Ja, og så passede det perfekt med den halve time, det tog at stå i kø for endnu en Corona-test.

Det er nu, progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC skal på dagsordenen

“Skrive dagsorden til fagteam, husk progressionsbeskrivelser” står der i min kalender. Som naturfagsvejleder står jeg for at indkalde til fagteammøder, og der er lagt i kakkelovnen til, at sommerens seance kan dreje sig om at skabe ‘den røde tråd’ i naturfagene fra indskoling til mellemtrin og videre til udskolingen. Progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC er et konkrete materiale, vi kan tage fat i.

Fagfordeling: Man ved hvad man har, men ikke hvad man får

Nu er det atter den tid på året, hvor fagfordelingen er i gang. Hvad skal der ske næste skoleår? Skal man have en ny makker? Hvor mange nye elever skal man have? Nye fag? Skal man bare fortsætte med de samme elever, fag og makkere som i år? Tanker, refleksioner, håb og drømme fylder altid mit hoved i fagfordelingsperioden.

Jeg holder af hverdagen, MEN

En oplevelse af positive lærersind der krakelerer, manglende overblik, korte lunter, frustrerede elever, opgivenhed. At skulle forholde sig konstruktivt til nye regler, retningslinjer og skemaer uge efter uge. Hvornår er nok, nok?

Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med naturoplevelser

Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien som forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet.

Hvordan og hvorfor kan vi bruge naturen som læringsrum?

Et helt frisk studie fra DPU ved Theresa Shilhab fortæller konkret om, hvordan du kan inddrage natur i din undervisning og hvorfor du skal gøre det. Formidlingen af studiet er dygtigt bygget op. Du kan bevæge dig fra at få et hæfte med gode ideer til din undervisning til evt. at læse lidt mere om, hvorfor du skal bruge naturen som læringsrum og teknologien til forlængelse af dine sanser. Der findes endvidere en mulighed for at fordybe sig i forskningslitteratur om emnet.

Øh – hvad? Karakter i naturfag, del 1

Igen et år uden afgangsprøver i naturfag, samt et år med en del online undervisning. Så hvordan giver vi eleverne retmæssige årskarakter? Og hvordan afgiver vi en retfærdig karakter i den fælles obligatoriske mundtlige prøve?

10 simple råd til PBL og innovation

Ny udenlandsk forskning giver god vind til PBL og 10 praksisnære råd.

Naturoplevelser støtter naturfagsundervisningen

Ifølge den nationale naturvidenskabsstrategi, der blev lanceret i 2018, skal forskningen give større indsigt i, hvordan elevers interesse for naturfag kan vækkes, og hvordan lærerkompetencer kan styrkes. Forskningsoversigten, jeg netop har udgivet, viser, at naturen gør en forskel. På den baggrund har jeg sammen med naturfagslærer Bastian Kuke Larsen udviklet fire undervisningsforløb, som du bare kan bruge.

Rød tråd i naturfagene - konkret materiale at spinde den ud fra

“Hvordan skaber vi en rød tråd i naturfagene på vores skole?” Jeg har aldrig været del af et fagteam, der ikke har haft dette oppe at vende. Og jeg har aldrig været med til, at vi er lykkes - hånden på hjertet.

Undervisningsidé til hjemmeundervisning, fysiskundervisning på skolen og til forskellige alderstrin

Omstillingsparathed, ændringer, nye retningslinjer – det er vores dagligdag. Mange lærere har fra uge 11 online undervisning og fysisk undervisning på de samme dage. I hvert fald de næste to uger, for mon ikke vi skal omstille os igen tirsdag efter påske!? Her kommer en undervisningside, som kan bruges både online og i fysisk undervisning.

Når bæredygtighed bliver konkret-Den grønne rygrad

Jeg stødte på dem her på Folkeskolen.dk og tænkte: et af de utallige akademikergenererede projekter, der skal inspirere folkeskolens underfinansierede undervisning. Det, som de var ved at lave, det er altså lavet før. Jeg skrev og henviste bedrevidende til en masse sites og sendte nogle af mine artikler. Det tog de dog ikke ilde op. Tværtimod- de kontaktede de mig for at jeg skulle holde oplæg for dem.

Når bæredygtighed bliver konkret-Den Grønne Rygrad

Jeg vil have en have

Jeg kunne så godt tænke mig skolehave. Det har jeg kunnet længe, men jeg er endnu aldrig rigtigt kommet videre med idéen.

Når eleverne er bedre kørende end læreren – i hjemmeskolen

Dyb respekt og stolthed over vores elever på 9.årgang. Deres arbejdsindsats, tilegnelse af viden og iver til stadig at lære på trods af COVID-19, hjemmeskole og aflyste eksamener imponerer mig dagligt. De er seje, tålmodige, omstillingsparate men også klar til at komme tilbage til virkeligheden.

Natur/teknologi er et forsømt fag

Natur/teknologi er et fag, der introducerer bredt til det naturfaglige vidensområde og er alment dannende for 1.-6.klasse. Faget forsøger at skabe rammer for omverdens forståelse og lægger grunden til at arbejde med overbygningsfagene biologi, geografi og fysik/kemi. Det er det største naturfaglige fag i folkeskolen med et anbefalet minimumstimetal på 360 timer. 29% af lærerne underviser i det, uden at deres ledere vel at mærke kan registrere dem som uddannede eller betragte dem som kvalificerede i faget på andre måder. I første til tredje klasse er procenten oppe på ca 35 % af lærerne, der underviser uden undervisningsfaglig uddannelse i faget (kilde kompetencedækning i folkeskolen, Uvm 2019/2020). -Hvad skal vi gøre ved det?

Natur/teknologi er et meget forsømt fag

Vil du inddrage de nye kostråd i fjernundervisningen i biologi?

Det er topaktuelt og dejlig konkret for eleverne at forholde sig til - og så har Astra lige lagt et forløb tilgængeligt på astra.dk, som du kan bruge i sin helhed, plukke dele af eller blot lade dig inspirere af.

Tak for udmeldingen – fra limbo til mavepuster

Ingen naturfagsprøver i år – hverken de mundtlige eller skriftlige. I fredags kom den længe ventet udmelding fra ministeren. Det er jo bare et job som lærer – som lige får en anden præmis end først ventet, men da jeg læste nyheden, trillede tårerne ned ad mine kinder.

Naturfagsprøverne aflyses - igen!

Overraskende er det måske ikke, men hvor er jeg oprigtig ærgerlig over, at begge naturfagsprøver i år aflyses. Udmeldingen kan få konsekvenser på flere planer.

Afslutningen på dette skoleår – meld ud NU

Kom så Mette & Pernille – VI SKRIGER på, at I melder ud om, hvordan dette skoleår skal afsluttes. Omstillingsparathed, ændringer og ny dagsorden kan lærere kapere, men uvished, venten og manglende viden kan trække alle kræfter ud af selv de mest slidstærke lærere.