Har den fællesfaglige naturfagsprøve dræbt elevernes nysgerrighed og lyst til naturfag?

Nysgerrighed - endnu en manglende brik i puslespillet?

Børn er som udgangspunkt nysgerrige på verden og herunder også naturen. Op gennem skolen kan denne nysgerrighed udfordres bl.a ved udefrakommende rammer og krav, hvor den fællesfaglige prøve i særdeleshed sætter nysgerrigheden i spændetrøje. Nysgerrigheden skal kontrolleres og passes ind i normen og eksamensformen, hvilket i min optik udfordrer den medfødte nysgerrighed. 

Men udfordringen ved den dalende nysgerrighed er naturligvis kun en lille del af et samlet fagområde, som i øjeblikket er under pres. Ikke-uddannede naturfagslærere, udfasede eller ikke eksisterende faglokaler, mangel på tid og ikke mindst mangel på penge til tidssvarende og funktionelt udstyr kunne ligeså vel italesættes.

Samfundet mangler STEM-uddannede

Generelt i samfundet mangler der uddannede folk inden for STEM-området. Dette mærkes i særdeleshed på det tekniske gymnasium (HTX), som gennem en årrække har mærket markant tilbagegang i antallet af ansøgere. 

Men hænger denne tilbagegang sammen med naturfagsundervisningen i folkeskolen? Og hvis det er noget, vi i skolen bærer en del af ansvaret for, er det måske værd at se nærmere på? 

Den spændende undervisning - som forsvandt

Der har i min tid som lærer ikke været fokus på at gøre naturfag mere interessant eller spændende, tværtimod har jeg oplevet noget undervisning, der er blevet standardiseret og som fokuserer på den obligatoriske mundtlige prøve og den potentielle skriftlige prøve. 

Det første, som forsvandt, var ekskursionerne, dernæst de pludselige forsøg som kunne være opstået ud fra en nysgerrig elevs spørgsmål til noget i timerne. 

Min egen undervisning er i øjeblikket tendenserne til trist og måske endda umotiverende, og jeg tvivler på, jeg er den eneste, som har det sådan. 

Men vi har så meget vi skal nå, så det må være sådan, det er. Desværre!

HTX - en anderledes og tidssvarende ungdomsuddannelse

Jeg gik selv på HTX og lokkemidlet for mig som folkeskoleelev var først og fremmest at kunne slippe for tysk og idræt, men uddannelsen havde så meget mere end det at byde på. Værkstedsarbejde, laboratoriearbejde og fag som teknologi, teknikfag og innovation. 

HTX var, og er, en uddannelse som er bygget op omkring projektbaseret og praksisnær undervisning, som i meget høj grad imødekommer den virkelige verden efter endt uddannelse, især inden for STEM-området. 

Derfor er der også stor rift om studenterne fra HTX, både fra uddannelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne, allerede inden de er valgt retning. 

Folkeskolens ansvar

Det er oftest fra fysik/kemi-lærerne, hvor jeg hører om savnet til den “gamle prøve”. Dengang eksamen i naturfag kun tog afsæt i fysik/kemi, og det handlede om at kunne en masse udenadslære, fagviden og "kogebogsforsøg”. 

Og ja, det kunne helt bestemt også noget. Dengang kunne faglærerne virkelig gå i dybden med fagene, hvad enten det var eksamensfag eller ej. Som lærer har jeg aldrig selv oplevet det, da jeg er “for ung”, men jeg drømmer om en skole, hvor jeg kan påvirke pensum og måske slippe for at tale om bæredygtighed og problemstillinger, eller i hvert fald bare lidt mindre.

Den fællesfaglige prøve

Nu har vi været i gang i 8 år. 

8 år med forklaringer på forskel af problemformulering og problemstilling, forskel på forsøg og undersøgelser, samt forklaringer på hvad arbejdsspørgsmål og dispositioner er samt meget meget mere. 

Jo! Prøveformen har virkelig mange gode vinkler, men hold nu op, hvor er det også hårdt at blive ved med at samle elever op, som mister gejsten til naturfag fordi alt skal ensrettes og stilladseres efter en eksamensform. 

Jeg ved godt, at sådan er skolen generelt bygget op, men i små naturfag forsvinder der bare rigtig mange fede fagtimer til timer med problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Så kunne vi måske gentænke (eller droppe?) naturfagsprøven og åbne op for, at der igen skal være plads til den sunde nørdethed? 

Jeg er klar på forandring, og jeg tror HTX og de videregående STEM-uddannelser deler denne holdning.