Hvordan ændrer gode intentioner hverdagens undervisning?

I disse måneder arbejdes der på højtryk i arbejdsgrupper, skrivegrupper og kommissorier for at aflevere et hav af rapporter og anbefalinger til undervisningsministeren.

Grupperne er bredt sammensat og som et nyt tiltag er praktikerne (FOLKESKOLELÆRERE) inviteret med. Der rejses rundt i det meste af Danmark til velorganiseret møder. Der diskuteres naturfag, kompetencebegreber, faglige pointer, didaktik og mange andre facetter af naturfag. Der lyttes intenst til input fra lærerne og pointer noteres.

Faglige venskaber knyttes og barrierer nedbrydes mellem akademikere og lærere. Vil faktisk driste mig til, at skrive at der er opstået en form for faglig symbiose i nogle af grupperne – på kryds og tværs af uddannelsesniveauer.

Gode intentioner

Hver gang jeg sidder i toget på vej hjem, så er jeg beriget. At være med til at skabe fremtidens naturfag, at møde nye dygtige mennesker og kunne bidrage på lærernes vegne i disse opgaver.

Men alle disse timer i toget til refleksion rammer mig oftest som en boomerang. Jeg sidder gang på gang tilbage med det samme spørgsmål:

Hvordan ændre alle disse gode tiltag den daglige undervisning hos landets naturfagslærere?

Fagteams, organisering og uddannelse ER (en del af) svaret

Her kommer min bud på, hvordan de nye tiltag kan blive brugbare.

Fagteams: Nok den væsentligste brik i naturfagsundervisningen. I dette forum skal den enkelte skole finde sit ståsted med lempelsen af Fælles Mål og den nye bindende læseplan. Der skal debatteres, hvordan Naturfagenes ABC og evalueringskonceptet i naturfag skal bruges (Eller ikke skal bruges – for det er ikke lovpligtigt…). Teknologiforståelsen er også til debat, måske mest med et hvem og hvordan!

Organisering: Fagfordelingen er helt central for naturfag. Der er mange muligheder. En gevinst kan være at sende overbygningsnaturfagslærere ned i grundskolen og undervise i natur/teknologi. En anden overvejelse er at mindske naturfagsteamet, så de samme lærere har mere naturfagsundervisning – måske kun naturfagsundervisning. Dette kan også give en positiv indvirkning på fagteamet.

Uddannelse: Hvis man ikke har de rette uddannet lærere til naturfag, så må man få det!

En naturfagsvejleder, som har fingeren på pulsen og følger med i hvad der sker på naturfagsfronten, er også at foretrække.

Det kan ændre vores hverdag

Disse tiltag, planer, rapporter osv. kan ændre vores undervisning til det bedre. Ikke næste skoleår, men i en langvarig proces. Det største arbejde er ikke gjort endnu – det er nemlig arbejdet, som venter på skolerne.

Man kan godt blive ramt af metaltræthed, når mål ændres, portaler fornyes, nye (læse)planer skal omsættes til brugbar materiale, faglokaler der mangler – nå ja, og så lige den daglige gang med inklusionen…

Det kræver sit, at være lærer i den danske folkeskole!

PS: Hvis du er på en skole uden fagteams, så gå til din leder og forklar vigtigheden i at have fagteammøder. Hvis det ikke lykkedes – så overvej et jobskifte og oplev arbejdsglæden ved at være på en skole med et velfungerende fagteam.