9/9 Opsummering - Syv anbefalinger til effektiv forandringsledelse i skoler Dette indlæg giver konkrete og praktiske eksempler på, hvordan mine syv anbefalinger kan anvendes i skoler. Tobias Zimling Kristiansen
8/9 Anerkendelse og motivation af lærere til at deltage i strategisk udvikling - At bringe lærernes stemme ind i forandringsledelsen Gennem inddragelse i strategiseringsrummet udnyttes lærernes erfaring og viden - og ejerskabet styrkes. Tobias Zimling Kristiansen
7/9 Prioritering af rammebetingelserne for forandringsprocesser - Skabelsen af det rette miljø for forandring Penge, tid og rum til forandringsprocessen er nødvendigheder. Og rum er ikke bare et sted at være, men en forandringsfremmende kultur. Tobias Zimling Kristiansen
6/9 Introduktion af få forandringsprocesser, der følges tæt til enden - Kvalitet frem for kvantitet i forandringsledelse Kvalitet frem for kvantitet er også gældende i forandringsledelse. Hvis vi vil for meget falder det hele til jorden. Fokus skal være på få processer, der til gengæld gennemføres. Tobias Zimling Kristiansen
5/9 Klarhed om formål og indhold i forandringsprocessen er vejen til effektiv forandring Når retning og mål for forandringsprocessen er tydelige, så bliver vejen lettere og bedre for alle. Tobias Zimling Kristiansen
4/9 Respekt for lærernes professionalisme og professionelle identitet - En afgørende faktor i forandringsprocesser Når lærernes professionalisme respekteres bliver forandringsprocesserne bedre og mere varige. Derfor skal professionsfølelsen huskes i forandringsprocessen. Tobias Zimling Kristiansen
3/9 Indirekte inddragelse af medarbejdere gennem fagforeningsrepræsentanter og MED-udvalg - Styrkelse af forandringsprocesser Direkte inddragelse af medarbejderne er godt - men husk TR og MED! Tobias Zimling Kristiansen
2/9 Direkte deltagelse af relevante medarbejdere - Nøglen til succesfulde forandringsprocesser Min første anbefaling om forandringsledelse er at inddrage medarbejderne. Ikke gennem MED – men direkte. Tobias Zimling Kristiansen
Ny blog-føljeton om forandringsledelse: Introduktion til forandringsprocesser i skoleverdenen (1/9) Dette er første indlæg i en serie om forskningsbaseret forandringsledelse i folkeskoler. Jeg introducerer serien og vil komme med nye perspektiver i ni indlæg. Tobias Zimling Kristiansen
Forskning: Hvad lærte skolelederne under covid-19? Mellem status quo og genopfindelse af det hele. Finn Wiedemann
Ikke bare bæredygtighed, men grøn omstilling Alle taler i disse tider om bæredygtighed. Indenfor uddannelsesverden tales der meget om, at skolen skal gøres bæredygtig. Det store spørgsmål er imidlertid: Hvordan bliver skolen og dens fag bæredygtige uden at bæredygtighed i processen udvandes og bliver til et buzzword uden substans?
Nyt år, ny bekendtgørelse og nye tider i PLCf PLCfs årsmøde i oktober var også ensbetydende med et farvel til Birgitte Reindel, som efter 8 år på pinden, takkede af som formand med klapsalver, blomster og gode ønsker for fremtiden. Også her skal lyde en stor tak for indsatsen for PLCf. Med nye, gode folk på posterne i FU, giver det os mulighed for at ryste posen i PLCf. Og det har vi gjort:-) Runa Barbara Petersen
Skandalen på Søndervangskolen griber om sig Den uvildige rapport om hændelsesforløbet, som byrådet i Århus bestilte hos konsulentfirma, lægger røgslør ud. Niels Chr. Sauer
Sidenius – praktikeren, der provokerede - og realiserede visionerne Som skoleleder prioriterede Henrik Sidenius at tackle hverdagens problemer og udfordringer sammen med lærere, elever og forældre. Hans pædagogiske tanker og forsøg inspirerede mange og fik betydning for 1975-skoleloven. Men ville hans ledelsesstil være blevet accepteret i dag? Thorkild Thejsen
Opdragelseskultur Vi har de børn og unge vi gerne vil have: selvstændige, frie - og angste. Lars Drud
Opdragelseskultur Vi har de børn og unge, vi gerne vil have: selvstændige, frie - og angste. Lars Drud
Frivillige hænder støtter op om skolen Ja, sådan en overskrift kan lyde som en falliterklæring af en central velfærdsinstitution og en som sparreøvelse eller skruebrækkeri. Men det forholder sig helt omvendt. Det er en hyldest til skolen, som en vigtig central velfærdsinstitution og det er en måde at tilføre værdifulde ressourcer området. Sigrid M Larsen
Hvem har vores ryg, når vi bruger magten? Som lærer risikerer man at komme i situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Det skal vi kunne acceptere og håndtere. Hvis ikke vi kan det, må skolerne og læreruddannelsen oppe sig, og træne os og (efter)uddanne os lærere. Men for nogle er det ikke noget der sker en gang i mellem, men mere eller mindre hver dag – og det er ikke meningen eller noget vi kan holde til i længden. Morten Korsbakke Sørensen
Skoleledelse – hvad er det for en størrelse? Jeg savner nogle indspark med ledelsesperspektiv her i vores – læreres og skolelederes – fælles debatforum. Jan Thrane
Folkeskolens fedtlag Hvad er forskellen på folkeskolen og svineavlen? Blandt andet udviklingen af fedtlaget! Og hvor er DLF i dette fedtspil? Jens Raahauge
"Skæld ud" - eller opdragelse "Skæld ud" er et mærkeligt uprofessionelt og ureflekteret begreb. Drop det, og lad os i stedet tale om socialisering, opdragelse, etisk opførsel, moral og fælles regler. Lars Drud
Om at få en ny chance I sidste uge skulle 700 skoleelever have været inde og se forestillingen ABEHÅNDEN på Nørregaards Teater i Odense. Endnu engang måtte teatret i lighed med mange andre kulturinstitutioner over hele landet aflyse. Det er ganske enkelt sørgeligt. Heldigvis for eleverne i Odense kommer der en ny chance.
Vi har brug for hjælp I denne Corona-tid er der mange der spørger hvordan det går på skolerne, hvordan eleverne har det, om de lærer noget, om de får støtte i hjemmet og om hvordan lærerne håndterer situationen, hvordan undervisningen foregår og meget mere. Jeppe Bundsgaard
Resultaterne er baseret på den enkeltes indstilling og samarbejdsevner - hvilket bygger på samarbejde, kommunikation, ansvar og konsekvens
En skoleleder skal se det største lys i sine lærere... ...og lærerne må aldrig lade sig slukke! Jens Skou Olsen
Løfter din ledelse naturfagsundervisningen? I begyndelsen af november 2020 var omkring 250 skoleledere og naturfagsvejledere eller tilsvarende ressourcepersoner samlet - online - for at drøfte deres skoles naturfagskultur. De mange repræsentanter fra de mange deltagende skoler formulerede en fælles lokal handleplan for naturfagene på netop deres skole - og nu kommer det lange, seje træk med at sætte indsatser i gang, følge op og holde gang i dialogen.
Administrative fællesskaber i Aarhus var en fejlprioritering Lad os nu sige det som det er. I Aarhus måtte vi spare og i mangel på bedre, valgte vi at spare ved at oprette administrative fællesskaber på tværs af skolerne. Det var en fejl.
Pisse for, pisse bag; ledelse er en fælles sag. I forbindelse med UNICEF-rettighedsskolernes børnetopmøde blev der afholdt et ledelsesseminar over temaet "pissedårlig ledelse". Og det var pissegodt! Jens Raahauge
Hvad er forberedelse? Et af de mest brugte ord de seneste 7 år når vi snakker om folkeskolen er "forberedelse". Lærerne ønsker (med rette) mere af det, men hvad er det egentlig vi taler om? Martin Eriksen
Min læringsrevolution startede i 2006 Sir Ken Robinson døde den 21. august i en alder af 70 år. Han er i min optik en af de største helte uddannelsesverdenen har set. Kristian Toft
Fra skoleleder til skrivebordsgeneral For mig kan god ledelse karakteriseres ved mange ting. At sidde ved et skrivebord og udstikke ordrer er ikke en af dem. Alligevel var det der jeg endte... Martin Eriksen
Eleverne vil have mere af skolens mindst prioriterede område Coronavirussen hærger. Bliv hjemme! bliver der sagt. Det har her givet anledning til at dykke ned i noget af det, man ikke nåede at respondere på i første omgang: I januar udkom VIVE-rapporten om effekten af skolereformen (1). Den viser bl.a., at åben skole er det element i den nye reform, som har skolernes laveste prioritet. Det står i direkte kontrast til, hvad eleverne ønsker sig mere af, oplever som meningsfyldt og motiverende for deres læring, hvad der gør det desto mere tankevækkende.
Bekendtgørelse om obligatoriske test - §9 er interessant Det er nu dokumenteret at de nationale test ikke måler tilstrækkeligt præcist til at kunne kvalificere en løbende evaluering af den enkelte elev. Derfor kan lærere, ledere, elever og forældre i samarbejde sørge for fritagelse. Martin Eriksen
Vær med i det nye nationale naturfagsvejledernetværk Et nyt nationalt naturfagsvejledernetværk har set dagens lys - og DU kan være med, hvis du har en funktion som ressourceperson inden for naturfagsområdet på din skole. Netværket er en del af Regeringens nationale naturvidenskabsstrategi, og det faciliteres af Astra - det nationale naturfagscenter.
Aula ruller men hvorfor? Normalt giver en overskrift et praj om indholdet i et blogindlæg, men ikke i dette tilfælde – jeg har ikke noget svar kun spørgsmål Jan Thrane
Forskningen missionerer i Folkeskolen Hvem og hvad styrer Folkeskolen i dag? Indlægget er skrevet sammen med psykolog Eva Ager Hansen Lars Drud
Forskningen missionerer i folkeskolen Hvem og hvad styrer Folkeskolen i dag? Indlægget er skrevet sammen med psykolog Eva Ager Hansen Lars Drud
Kan og skal vi kombinere friskolens friere rammer med folkeskolens uddannelsesideal? Et opgør med den todelte grundskole struktur Charly Ngigi
En af de største og vigtigste dage i mit folkeskoleliv! Vi mærkede historiens vingesus over Mølleskolen i dag. Jeg tøver ikke med at sige, at i dag var en af de største og vigtigste dage i hele mit folkeskoleliv. Vi havde besøg af The Freedom Singers og de var omdrejningspunktet ved en fællessamling for Mølleskolens 1000 børn Kristian Toft
Hvad får Fødevarebanken til gengæld for mælk og cornflakes til skolebørn? Overvejelser omkring vores fælles ansvar. Dorte Ruge
Hvad får Fødevarebanken tilgengæld for mælk og cornflakes til skolebørn? Overvejelser omkring det offentliges ansvar Dorte Ruge
Det etiske kompas – kommuneskole versus privatskole Kristeligt Dagblad sender en serie podcasts under den fælles titel Det Etiske Kompas. Jan Thrane
Den etiske kompas – kommuneskole versus privatskole Kristeligt Dagblad sender en serie podcasts under den fælles titel Den Etiske Kompas. Jan Thrane
Sådan skaber du meningsfulde naturfagsprojekter Det gavner elevernes motivation og læring, når lærernes, ledernes, forvaltningernes og politikernes mål forenes i gode naturfagsprojekter. Men hvordan gør man det? I det følgende kan du læse de gode råd og væsentlige pointer, der er kommet ud af Astras paneldebat, hvor ‘det meningsfulde naturfagsprojekt’ var på dagsordenen.
Hvad skal styre - tid eller opgave? I en nylig artikel på Folkeskolen.dk fortæller Nanna Vaaben (Københavns Professionshøjskole) om et forskningsprojekt, hvor der har været fokus på lærernes arbejdstid. Inspireret af hendes tanker og den efterfølgende debat, vil jeg her prøve at give mit besyv med til debatten. Martin Eriksen
Hvordan ændrer gode intentioner hverdagens undervisning? Lempelse af bindingerne i fælles mål, ny (bindende) læseplan, evaluerings-koncept i naturfag, Naturfagenes ABC, en ny naturfagsstrategi, nyt EMU.dk teknologiforståelse mm. Alt sat i verden for at højne elevernes interesse og viden. Men hvordan ændrer det vores dagligdag?
Mangfoldighedsledelse Ledelse, fodboldliv og integration kan mikses til en ret, det nok er værd at sætte tankerne i. Jens Raahauge
Friheden til at lede En lille drengs glæde ved at styre metroen og en sentens i bogen Glidninger smelter sammen. Kom til fyraftensmødet "Bundlinjen er nået" den 5. april og få næring til ledelsesrefleksionen. Jens Raahauge
Bundlinjen er nået - om offentlig ledelse på markedsvilkår. Fyraftensmøde Den 5. april inviterer Sophia til fyraftensmøde med Lejf Moos, Simon Malkenes og Peter Skov-Jakobsen om ledelse i lyset af Magt Manipulation og Menneskesyn. Se programmet her: Jens Raahauge
Tillid (og en skoleinspektør) Jeg kom til at tænke på, hvad der satte mit arbejde som lærer i gang og hvad der stadig er utrolig vigtigt for lærergerningen.
Hjælp søges - drengene skal have højere karakterer Vi hører det tit - drengene klarer sig dårligere end pigerne i skolen. Der er helt sikkert mange (gode) forklaringer, men med 4 måneder tilbage af skoleåret, er det ved at være sidste chance for 9. klasses drengene. Hvordan hjælper vi dem bedst muligt de sidste måneder? Martin Eriksen
Kompetencemål og konstruktivisme Læringsmålstyret undervisning og kompetencemål er heldigvis er heldigvis kommet til debat. Lars Drud
