Tænketanken Sophia
Blog
Mangfoldighedsledelse
Ledelse, fodboldliv og integration kan mikses til en ret, det nok er værd at sætte tankerne i.
To unge mænd, Ibrahim Faour og Alper Sahin (født 1984 og 1986), som begge har spillet fodbold på eliteniveau, og som har akademiske handelsuddannelser med i bagagen, har skrevet en lille bog om ledelse. Den mikser elementer, som man ikke er vant til at se i litteratur om ledelsesfilosofi - og derfor virker den både forfriskende og tankevækkende. Og derfor kan den med lyst læses af både offentlige ledere, lærere, pædagoger, idrætsledere, fodboldtrænere og POLITIKERE.
Hovedbudskabet er, at vi på alle niveauer har brug for en bevidst mangfoldighedsledelse, som søger at fremme den enkeltes evner og talent frem for at søge få ham/hende til at passe til systemet.
De indleder med et herligt citat af 'Ricardo' Møller Nielsen: Vi skal lære, at dem, vi har problemer med internt, også er dem, modstanderne har problemer med på banen.
I teoretiske refleksioner, i referencer til egne konkrete oplevelser og gennem interviews med fordboldspillere med professionel baggrund, med idrætsledere og med erhvervsfolk (Novo Nordisk og ISS) pejler de sig ind på det begreb, som kaldes mangfoldighedsledelse. Dette er karakteriseret ved, at det deltagerne kan bidrage med, sættes over en rigid systemtænkning (assimilation), hvilket giver nye tanker, nye muligheder og en "bedre bundlinje".
Deres næsten folkeviseagtige omkvæd er: Hvad kan vi gøre for at få fremelsket en dansk Zlatan Ibrahimovic? Men lige under denne stjernedyrkelse udfolder der sig et blik for det unikke i enhver og i at enhver kan vokse ved at føle sin betydning for fællesskabet.
Bogen er skrevet i et ukunstlet sprog og med en oprigtighed i ærindet om at problematisere vores krav om tilpasning til de skæve i almindelighed og til dem, vi har gjort skæve, fordi de er 'af anden etnisk oprindelse end dansk' i særdeleshed.
De to fyres egne oplevelser fra fodboldtræningen, fra holdsætningen og fra tredje halvleg giver anledning til panderynker, mens et interview med Nadia Nadim om forskellen på tonen i det danske debat fra da hun kom fra Afganistan i år 2000 og til nu, skærer i hjertet.
Bogens eksempelstof og ligefremme sprog kan gøre det oplagt at inddrage den i undervisningen - fx i spørgsmål om talentbegrebet, om børns rettigheder og om dansk udlændingepolitik.
Tak for nye stemmer til optøning af en gammel, fastgroet og ufrugtbar debat.
