Tænketanken Sophia
Blog
Vi må se at få ryddet op
I rækken af Sophia-samtaler, hvor vi søger at pejle, hvad dannelse er for en størrelse, er vi nået til phd-stipendiat Lucas Cone, som forsker i skoleudviklingen og dens interessenter.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Det har været både vederkvægende og øjenåbnende for mig at høre Lucas Cone belyse den skoleudvikling, som har fundet sted siden 1960'erne og frem til i dag; altså i den periode, som jeg selv har været en aktiv del af.
Han stiller sig med Nils Christie spørgsmålet, som flere andre i øvrigt gør for tiden, om hvad der ville ske, hvis skolen ikke fandtes. Ja, han har endog stået bag denne bogs nylige oversættelse til engelsk.
Og vi ville savne skolen, og det vil vi gøre, så længe vi lever i samfund.
Det øjenåbnende ved Cones forskning er, at den belyser den indflydelse, det har haft på skolen, at private og kommercielle interesser har fået så stærk en placering i udformningen af skolens indhold og i mulighederne for undervisningens gennemførelse. Hørt med mine ører bekræfter han derouten af den alment dannende skole fra tidspunktet, hvor Bertel Haarder med Niels Egelund som pennefører ændrede skolens formål fra at have en værdi i sig selv til at være en forberedelse til videre uddannelse, og frem til i dag, hvor A.P. Møller-Fonden, Google og andre private aktører spiller centrale roller i det, som er blevet kaldt konkurrencestatsskolen.
Det vederkvægende ved Cones forskning er, at han via en samtænkning af klassisk filosofi og moderne samfundsudvikling peger på muligheder for at forny lærerrollen og få skabt en skole, der får sat hastigheden ned. Vi skal få ryddet op og lukket vinduerne, så skolen bliver et helle, hvor det for alle er et udviklende og godt sted at være, baseret på substans - og ikke på interessenters subsidier.
Lyt til den samtale Lucas Cone har med Steen Nepper Larsen. Her er noget at komme efter!
