Tænketanken Sophia

Blog

Det var nye tider....

"Det var nye tider, og så gjaldt de gamle regler ikke;" lyder det i en grumt u-eventyr af Morten Dürr. Men skal de nye regler absolut være værre end de hidtidige?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

    Sortesø er en samling ungdomsnoveller, som forfatteren Morten Dürr har hentet inspiration til under traveture i de skånske skove. Det er blevet til en stribe tankevækkende u-eventyr; u- fordi de ender u-eventyrligt. De er         grumme fortællinger om magt og afmagt. Og det kan give stof til tanken. Eventyret bygger på individets drøm om lykke. U-eventyret om fællesskabets behov for blik for hinandens behov og formåen.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

I titelnovellen finder vi sætningen: "Det var nye tider, og så gjaldt de gamle regler ikke." Og denne konstatering fører til, at det, der tidligere byggede på selvindsigt, fællesskabsfølelse og offervilje, bliver afløst af den stærkes ret og overgreb. Men overgrebet går i glemmebogen, fordi fede tiders gunst dulmer tabet af fællesskabsfølelse. Men er der ikke en lyd derude af overgrebenes fodtrin? 

For nylig har jeg afsluttet en længere artikel om "dansk i skolen", og i udviklingen fra danskfaget omtales første gang i for små 120 år siden og frem til i dag er det tydeligt, at u-eventyrets dannelses-, kundskabs-  og færdighedsaspekter har været fundametale så længe samfundet var præget af et forholdsvis roligt udviklingstempo, mens eventyrets individuelle lykkes-aspekt langsomt sneg sig ind med "Klare mål", accelererede og blev overgrebsagtigt knæsat med folkeskolereformen og L 409. 

Det, der var de nye tider, var konkurrencestatens tilsynekomst. Det, der blev de nye regler, var en dyrkelse af individets ansvar for egen lykke. Men hvorfor nu lige dette eventyrlige valg?

Hvis man i stedet havde læst konkurrencestaten som et u-eventyr, så var en insisteren på en nyopdagelse af selvindsigt, fællesskabsfølelse og offervilje måske mere egnede til at finde løsninger på de krav, der stilles til os.

Dette være en overvejelse her på syvendedagen efter skæringspunktet for årets forbrug af det, kloden kan byde på i år.

Jeg kunne ønske mig, at vores nye undervisningsminister vil tage på en uges vandretur i de skånske skove, fordi hun - som Morten Dürr - måske i stilheden ville høre u-eventyr, der kunne være et afmagtens alternativ til nyskabelsen: magtens politiske sekretariat. 

Måske ville hun komme hjem og sige: Det er nye tider, så lad os se om nogle af de ældste regler har noget værdifuldt at sige os.