Tænketanken Sophia

Blog

Hør Steen Nepper larsen på www.den2radio.dk

På netradioen www.den2radio.dk har Egon Clausen produceret en serie udsendelser med titlen Gamle Pædagoger. Nu er turen kommet til Steen Nepper Larsen, som taler med Egon Clausen om dannelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Her følger den programtekst, som introducerer udsendelsen på den2radios hjemmeside:

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Dannelsesprocesser genfortryller verden. De åbner døre og giver styrke. Dannelse har i mange år været betydningsfulde elementer under opdragelsen i skole og hjem, men i dag er det andre processer, der står i centrum. I dag gælder det om at klare sig i den globale konkurrence, og skolens opgave er derfor blevet en del af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Ord som kompetencer, kreativitet, innovation, empowerment, evidens og oplevelsesøkonomi er begreber der styrer meget af det, der foregår i vore skoler i dag, og det er ikke godt. Det fører til "en indskrænket kulturel båndbredde og en trist, udvejsløs og fantasifortabende historieløshed." Det  siger lektor Steen Nepper Larsen i en samtale med Egon Clausen. Udgangspunktet er Steen Nepper Larsens seneste bog: "At ville noget med nogen - filosofiske og samtidskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik" der er udgivet på Turbineforlaget.

Udsendelsen kan høres fra d. 14. - 20. januar. 2017 - og derefter kan den hentes i netradioens arkiv.

http://den2radio.dk/udsendelser/gamle-paedagoger-steen-nepper-larsen/