Tænketanken Sophia
Blog
Herre se i nåde ned til de "mere professionelle"
Gustav Wied formulerede den guddommelige sætning: Herre se i nåde ned til den hele redelighed. Og nu har en af den hele redeligheds-forskerne tygget reformens følgeforskning igennem og vælger at konkludere, at lærerne arbejder mere professionelt. Men hvad betyder professionelt?
Gustav Wied formulerede den guddommelige sætning: Herre se i nåde ned til den hele redelighed. Og nu har en af den hele redeligheds-forskere tygget reformens følgeforskning igennem og vælger at konkludere, at lærerne arbejder mere professionelt. Men hvad betyder professionelt?
Professionel kommer af latin 'professio', levevej, profession, fag.
I Den Danske Ordbog skelnes der mellem tre betydninger:
1. en som erhvervsmæssigt beskæftiger sig med en aktivitet der ellers udøves af amatører, især om sprotsudøvere
2. en som er kendetegnet ved eller lever op til den (høje) faglige standard der gælder inden for en bestemt profession
3. vedr. arbejde eller arbejdsliv; faglig eller erhvervsmæssig
I en forståelsesramme af fx det professionsideal, som Danmarks Lærerforening hidtil har hyldet, opfatter man udøvelsen en høj standard, at den foregår inden for både det didaktiske, det faglige og det dannende (fællesskabsorienterede).
I den aktuelle beskrivelse synes opfattelsen at være snævrere som fx, når det tages til indtægt for en øget professionalisme, at lærere taler mere sammen om fag og planlægning.
Når jeg kommer rundt på skoler, oplever jeg, at lærerværelserne er halv- eller heltomme i pauserne, fordi lærerne forbereder sig, og altså taler mindre sammen. De giver udtryk for, at de arbejder og taler sammen ved planlagte møder, og det er tilsyneladende dem, der regnes som det væsentlige i følgeforskningen.
Derved lever definitionen fint op til den registrering, som fremgår af den glimrende e-bog, Glidninger, som kan hentes gratis på nettet. https://www.folkeskolen.dk/655381/alting-glider Heri beskrives, hvordan man oplever en øget frihed, men i et stadigt mere indsnævret rum. Den mentale fidus er, at man føler, at man selv er med til at kreere sin professionsudøvelse. Men det er en frihed, der er korsetteret af aftaler, kontrakter, kontrol og test.
Den tabte lærerværelsessamtale har været konstituerende for skolekulturen, fordi man kom hinaden ved på mange planer, og i den indbyrdes samhørighed opstår omsorgen for elevernes trivsel og udbytte, også på de områder, der ikke kan måles.
Når den hele redeligheds-forskeren ser lyst på den aktuelle tilstand og udvikling, skyldes det sandsynligvis, at han betragter den tidligere kultur som et fortidigt fænomen, der er baseret på en dannelsesdiskurs, mens vi i dag laver skole for den globaliserede konkurrencestat via en markedsdiskurs.
I den sammenhæng er det fristende at skele til ordbogens underpunkter til sportsudøverens professionalisme, hvad der må ses som rimeligt, når man tager de mange sportsmetaforer i uddannelsepolitikken ad notam. Denne professionalisme indebærer selvfølgelig, at man får løn for udøvelse af ens profession, men også at man gerne begår professionelle frispark, hvis det kommer holdet til gode.
At acceptere at gå uforberedt til en lektion, at acceptere at gennemføre ikke-valide test, at acceptere ..... det er vel at ligne ved professionelle frispark. Mange lærere er desværre tvunget til at arbejde professionelt på denne måde, hvis de fortsat ønsker at være en del af holdet.
Hvad er det modsatte af professionel? Det er amatør - og i en vis forstand signalerer dette begreb et engagement, en glæde og et formål med arbejdet; at man investerer sig selv - ud over at hente sit økonomiske udkomme.
Kun én adfærd er uacceptabel; det er dilettanten.
Og man må spørge sig selv, om ikke der gemmer sig en portion menneskelig dilettanteri i det professionsideal, som den hele redelighed-filosofien er bygget på!
