Tænketanken Sophia

Blog

Kære Stefan, du skiller på midten

Det er sjældent, at en fotograf leverer et billede, der så præcist afslører en artikels centrale problem: Stefan Hermann skiller på midten. Her er en kommenteret billedanalyse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

www.folkeskolen.dk/595355/braekjern-til-en-fastlaast-dannelsesdebat 

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Luk dette link op eller slå op på Folkeskolen nr.19, 2016, side 32, og kig på det foto, der illustrerer Stefan Hermanns forsøg på at nå op til den tredje position, der prisværdigt skal bygge bro mellem dannelsesdebattens aktører:

Billedet viser tydeligt en stræbsom mand, der i en halsbrækkende balanceøvelse griber ud efter tinderne, men skiller på midten. Man kan juble over denne attitude, der oser af "spinger op og spænder bælte", men den kommer til kort, når beskuerens øje over bæltespændet søger efter navlen.

Det er ikke en sand tredje position, der skal på plads på en af de øverste hylder i reolen, men den sympatiske balancekunstners forsøg på at finde et alibi for sine egne akrobatiske numre. Og dybest set ved han, at øvelsen ikke holder vand: Læg mærke til at øjnene ikke følger handlingen til hyldes.

Hvorfor er der så megen disharmoni i et billede, der tilmed er arrangeret? Måske kan vi finde svaret i teksten. Her er de samme idealistiske intentioner, men også let forgrovede billeder af dannelsesskytterne i skyttegravene. Men lad det blot ligge.

Centralt, der hvor bæltet synker og blusen kravler op, står påstanden om, at man i den ene lejr overser, at vores system er hierarkisk opbygget, hvor valgte politikere i toppen har den højeste legitimitet. Denne beskyldning er bekvem, men næppe korrekt. Stefan Herman udbygger sit syn i udtalelsen med, at "Man overser, at den politiske magt har været god til at stille spørgsmål. Problemet er bare, at magten altid jagter svar". Her er det, at der kommer endnu mere maveskind til syne. Problemet er, at magten har glemt at søge svar hos andre end den lille gruppe af instrumentalister, der kan give enklere vilkår for den udøvende magts magtudøvelse, men også vil give et ringere kvalitativt resultat for de mennesker, som magten skal servicere. Den politiske magt har desværre vist sig at være svag over for et embedsværk, der netop ønsker en enkel styring - med den sløjfe, at faglighed ligger underdrejet for vindene fra Moderniseringsstyrelsen.

Det var guf, da man fik leveret Ove Kaj Pedersens glimrende og interessante analyse af konkurrencestaten. Men da samme fine analytiker fik medvind hos Moderniseringsstyrelsens chef, der nu er ansat i Goldman Sachs, sprang han som en anden Martin Luther fra at være en eminent analytiker til at tro, at han er profet. Og så blev der ellers lyttet til profetens apostle, men ikke til fagfolk.

I et foredrag for ungdommen sagde forfatteren Martin A. Hansen, at det kendetegnende for al holdbar lovgivning i Danmark (og i Norden) var den tradition, som startede tilbage ved Jydske Lov: at magten spurgte folket til råds. Udenfor Norden rådede derimod det cæsariske princip, hvor en elite vidste, hvad der var bedst. Lige nu søger de djøf-uddannede embedsmænd magtens legitimitet ved på magtens vegne at rådføre sig med den djøfuddannede elite.

Så måske består den tredje position ganske enkelt i at få den politiske magt til at generobre magten, stille spørgsmålene og lytte efter de fagfolk, der har nogle livsnære svar - og ikke blot skemaer over nogle styrbare strukturer.  

Tak til Stefan Hermann (model) og Peter Heller Eriksen (fotograf) for et tankevækkende fotografi!