Tænketanken Sophia

Blog

Privatfoto, sløret med vilje

Mennesker er allerede ved fødslen avancerede

Den statslige administrationskultur gør tanken om skolen snæver. 

Publiceret Senest opdateret

Allerede ved fødslen er mennesker meget avancerede, konstaterer Arne Bro. De kan i børnehaven være med til at lave mad, skabe legetøj og udtrykke ønsker, så det er væsentligt at betragte elever, som andet og mere end nogle, som ikke kan. Den holdning må ligge til grund for den pædagogik, man udfolder. Derfor må man for eksempel betragte mesterlære, som en undervisningsform, der består i, at enhver elev får mulighed for at forme sig ud fra egne ideer og indsigter. Det er således væsentligt, at mesteren er nænsom og ikke lægger op til, at eleverne plagierer det, som læreren gør.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Det basale i undervisningen er, at eleverne får muligheder for at realisere deres potentialer gennem at danne og skabe, men den holdning som betinger en sådan pædagogik, kan ikke forliges med krav om at skulle følge centrale planer.

Når undervisningen aligevel er omgærdet af et væld af planer, skyldes det den statsskabte administrationskultur, som styrer og gør tanken om skolen snæver. Denne indebærer, at det administrative lag udformer en række rammer og tiltag, hvorigennem den ønsker at skabe overskuelighed, men som bygger på fejlslutninger. Således fremmer administratorer de teoretiske uddannelser, fordi de er rumløse. Det er nemlig vanskeligt at overskue og forstå rum. Men det er i den sammenhæng interessant at se, at mange af dem, der går på filmskolen, er ordblinde, akkurat som mange andre, der arbejder med billeddannelse. De har svært ved bogstaver, men er rumligt begavede.

Derfor er det afgørende i den pædagogik, man praktiserer, at man afsøger hvilken bane, der passer til den enkelte elev. Men sådanne indsigter fremmes ikke af, at man etablerer større enheder. Sygeplegerskernes indsigter, som kommer til udtryk på afdelingerne, bliver ikke tilgodeset ved etableringen af supersygehuse, hvor man overvåger dem. Sammenlægningen af kunstskolerne, som har hver deres unikke behov og udtryk, giver ikke en styrkelse, men en homogenisering af kunstarternes særpræg.

Derfor er der behov for en åben dialog for at få det gjort klart, at uddannelserne ikke har brug for den disciplinering, som dybest set udspringer af mistillid; tværtimod. Og det må kunne lykkes, for administratorer er ikke mennesker med onde hensigter.

Ovenstående synspunkter er blandt de mange, som kommer til udtryk i Sophia-samtale #31 mellem de to kunstskolelærere fra hhv. rytmisk musik og dokumentarfilm, Jens Skou-Olsen og Arne Bro.

Når denne oplysning kommer til sidst, er det for at lade synspunkterne stå uindrammede, så enhver måske vil finde, at de rækker langt ud over kunstskolernes sfære.

ps. Arne Bro har siden etableringen af Den Danske Filmskoles dokumentarfilmlinje, som han stod for og ledede indtil for nylig. Hans pædagogik og kunstsyn har givet genren dens helt unikke kunstneriske status.  

Samtalen kan høres her:

http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-31-elever-er-meget-mere-end-nogle-der-ikke-kan/

https://www.sophia.nu/podcast/elever-er-meget-mere-end-nogle-der-ikke-kan/