Tænketanken Sophia

Blog

Odense-syndromet

Om ytringsfrihedens nedsmeltning og forsøg på indkapsling af den kritiske røst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så har Danmark fået sin pædagogisk administrative pendant til atomindustriens såkaldte Kina-syndrom (om løbske reaktorers totale og livsfarlige nedsmeltning) – Odense-syndromet – om ytringsfrihedens nedsmeltning. I øjeblikket foregår der i Odense en uskøn kamp for at dæmme op for nedsmeltningen – blandt andet ved at indkapsle den demokratiske grundsubstans – den kritiske røst – personificeret ved lærer Erik Schmidt. Erik og Danmarks Lærerforening har nu med en stævning mod kommunen, der har afvist en tjenstlig undersøgelse, forsøgt at sikre, at nedsmeltningen af ytringsfriheden - som et minimum  - påvises at kunne være undgået, og i bedste fald stoppet til glæde for alle ansatte i kommunen, ja alle ansatte i det offentlige system.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Den oprejsning fortjener Erik Schmidt.

SOPHIAs bestyrelse følger med opmærksomhed sagen – ikke kun fordi Erik er en  betydningsfuld og respekteret kritisk røst i vores bestyrelse – men fordi ytringsfriheden er den krumtap en tænketank er fuldt og helt afhængig af.

Per Kjeldsen

Bestyrelsesformand SOPHIA