Læs mere fra bloggen: Tænketanken Sophia
Tænketanken Sophia
Blog
Skrot det skadelige læringsbegreb
I Sophia-samtale #17 angriber musiker, lektor og forsker Jens Skou Olsen det begreb, som har afstedkommet så mange ulykker i den danske undervisningsverden.
Det begyndte ellers så fredsommeligt med en kop kaffe og lidt småsnak, mens optageudstyret blev rigget til. Men da der var givet signal til, at nu starter vi, fik spørgsmålet til musikeren Jens Skou Olsen om, hvorvidt dannelse er lydefri, toningen i rummet til langsomt, men konsekvent at ændres.
Ønsket om den helst lydefri, men under alle omstændigheder lige vej til målet sneg sig for alvor ind i den danske skole og i det danske undervisningssystem, da vi antog begrebet læring.
Kummerligt har det rettet fokus væk fra det egentlige samvær i undervisningen, som ikke primært drejer sig om at lære, men om at ville kunne.... at ville kunne noget sammen med nogen, der kan.
Jens Skou Olsen betragter og begræder alt det, som begrebet læring har frataget ham som underviser, og han glæder sig over de øjeblikke, fx ved skolekoncerter, hvor han føler, at han kan vise det, han brænder for, og fornemmer alle dem, der er med.
Der hænger valgplakater uden for studiets vinduer, og det fører til en afvisning af, at slagord om frit valg kan løse op for problemerne med læring. Nej, nej. At ville kunne noget med nogen, der kan, kræver, at man giver sig hen til en vidunderlig ufrihed.
Frit valg har ført til dysfunktionel rivalisering mellem skoleformer og til en letbenet underholdning, der stjæler liv.
Hør selv samtalen på den2radio: (Rettelse, her er det rigtige link. Tak til Jens Hougaard!)
http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-17-vi-ma-skrotte-det-skadelige-laeringsbegreb/
Jens Skou Olsen er vred, så vred, at vi slutter med at aftale en samtale mere.