Tænketanken Sophia
Blog
Dannelsessamtaler
Begrebet dannelse retter sig mod hele mennesket og det, det indgår i og med. Menneskets integritet og dets samspil med natur og kultur. Dannelse sker i en vekselvirkning med verden og en fortsat diskussion om hvad, hvorfor og hvordan.
Dannelse skal ikke på skoleskemaet! Dannelse er ikke et begreb, som børnene skal forholde sig til! – De skal i stedet afledes og vildledes, oplives og oplyses så de glemmer sig selv i indlevelse af noget betydningsfuldt andet og nogen betydningsfuld anden end dem selv og deres eget afgrænsede univers. Det er netop derved, at det bliver muligt at overskride sig selv, for at blive sig selv. Dannelse har at gøre med at blive levende optaget af den brogede verden for verdens egen skyld. At tilegne sig viden og kundskaber er en del af dannelsen, men det er en reducering af begrebet, når det rask væk sidestilles med viden og kundskaber.
Dannelse handler om at blive til som mennesker gennem møder med andre og andet. Det er den livslange anden fødsel, som Steen Nepper Larsen skriver det i sin bog om dannelse. Den tyske didaktiker og dannelsestænker Wolfgang Klafki beskriver dannelse som en dobbelt åbning, hvor barnet åbner sig for verden, og verden åbner sig for barnet i én og samme bevægelse. Det vil være forskelligt fra barn til barn, hvem, hvad og hvor disse åbninger vil blive mulige. Det er ikke noget, det enkelte barn, barnets forældre, pædagogen eller læreren kan teste og målstyre sig ud af. Det er noget vi sammen og hver for sig tilbagevendende og tålmodige skal være åbne, lyttende og nysgerrige tænkende og handlende overfor.
Der er noget, der kalder mere eller mindre højlydt på os alle hver især. De stemmer, klange, lyde vi vælger at forfølge gør noget ved os. Men bevægelsen er dobbelt. Vi responderer ved vores blotte tilstedeværelse mere eller mindre højlydt på det, vi er en del af. Dermed er vi hele tiden med i vores egen, andres og en fælles verdens tilblivelse. K. E. Løgstrup ville sige, at vi lever i interdependens. Altså i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor handlinger i tillid og med ansvar hele tiden er nærværende. Begrebet dannelse retter sig mod hele mennesket og det, det indgår i og med. Menneskets integritet og dets samspil med natur og kultur. Dannelse sker i en vekselvirkning med verden og en fortsat diskussion om hvad, hvorfor og hvordan.
Det er samtidig pædagogikkens tilbagevendende spørgsmål, som gentagende gange må stilles i enhver ny undervisningssituation. Der er ingen færdige løsninger eller svar, som automatisk kan anvendes til hvilken som helst undervisning. Dannelse og pædagogik er i praksis dynamiske begreber, hvor udvikling og tilblivelse sker gennem indlevelse, indsigt og overskridelse. Horisonter udvides i mødet med den betydningsfulde anden og det betydningsfulde andet. Viften af de mange faglige områder og tilgange i skolen har derfor afgørende betydning for børnenes horisontudvidelser og mulige åbninger. Fagene er sammen med lærerens indsigt, nærvær og dømmekraft, børnenes åbninger til verden og verdens åbninger til børnene.
Hvad forstår vi ved dannelse?
Hvorfor er det som lærer, pædagog og skoleleder væsentligt at forholde sig til dannelse?
Hvordan forholder vi os i skolen på et praktisk plan til dannelse?
SOPHIA kommer gerne ud lokalt til et par timer med oplæg, samtale, sang og diskussion om dannelse.
Kontakt:
Dorte Brøchner Jessen
Tlf.nr.: 24461481
