Læs mere fra bloggen: Tænketanken Sophia
Tænketanken Sophia
Blog
Dannelse fungerer som et udsagnsord
Dokumentarfilm skal skubbe til andre med respekt
Offentliggjort
Sidst opdateret
Man laver film, fordi der er noget, man gerne vi fortælle - noget man gerne vil ud med. Men det kommer man kun, hvis der er nogle, der ser filmen, konstaterer filmproducer og -producent Lise Lense-Møller, som har produktionsselskabet Magic Hours Films, i Sophia-samtale #30, hvori vi som i de foregående 29 forsøger at pejle,hvad dannelse er for en størrelse.
Lise Lense-Møller har en handlingsorienteret tilgang til begrebet: dannelse er et navneord, der fungerer som udsagnsord! Som dokumentarfilmskaber må man bevare sin nysgerrighed i forhold til omverdenen og være åben for at blive skubbet til af de indtryk, man får. Hun fortæller blandt andet om de indtryk, hun får i internationalt arbejde, hvor også folk, der mangler stort set alt, kan berige en.
Hun producerer dokumentarfilm, som snarere end at være journalistisk gravende er poetisk søgende efter en sandhed. At dette lykkes, vidner rækken af nationale og internationale priser og prisnomineringer om.
At udtrykke sig ved hjælp af film indebærer altid, at man udøver en vis form for manipulation, fx gennem den atmosfære man skaber. Men det er vigtigt, at man under processen med at skabe filmen bevarer en integritet i forhold til projektet: man bliver måske selv flyttet, og man søger at rykke respektfuldt i andre.
Lise Lense-Møller laver også børnefilm, og som et eksempel på at film kan være åbnende på en frigørende måde, fortæller hun om en oplevelse med visning af en børnefilm om døden, hvor den fik klassens stille børn til at tale. "Det er noget af det bedste, film kan gøre!"
At producere film er ganske resursekrævende, og i de senere år har procedurerne til at søge filmstøtte ændret sig markant. Tidligere mødte man frem og fremlagde sine tanker og sit projekt. Nu foregår alt digitalt - i skemaer, som man udtrykke sig i på skemaernes præmisser. Der går megen tid med at sætte sig ind i de kriterier, som de enkelte ansøgningsskemaer er baseret på. Og netop i en søgen efter en poetisk sandhed kan man aldrig vide, hvor man ender. Så ud over den tid, der går med ansøgningsskemaer, så var dialogen også mere åben og åbnende.
På mit spørgsmål om, hvorvidt hun føler sig truet af kunstig intelligens som konkurrent, medgiver hun, at der ikke synes at være de store risici her lige nu, men at det forekommer at være politisk farligt i USA, hvor falske valgvideoer har set dagens lys.
Men som en positiv mulighed peger hun på, at man kan kompensere for, at en person trækker sit tilsagn om medvirken tilbage, ved at erstatte personen med en anden. På den måde kan kunstig intelligens bidrage til at beskytte et menneske.
Hvis man skal anvende kunstig intelligens, må det således ske med den samme dydsetiske tilgang, som i øvrigt gælder for filmskaben: man må ikke sætte sig over andre mennesker. Det er kernen!
Sophia-samtale #30 kan høres her:
https://www.sophia.nu/podcast/30-dokumentarfilm-skal-rykke-respektfuldt-ved-folks-vante-forestillinger/
eller her:
http://den2radio.dk/udsendelser/sophia-samtale-pejling-af-dannelse-30/
