Tænketanken Sophia
Blog
Dannelse - udsat pga. covid 19!
Når vi nu bliver lukket ud i virkeligheden igen, er der tilsyneladende noget, vi skal være opmærksomme på, noget vi måske har aflært, for at få øje på det, der rækker ud over os selv.
Forleden overhørte jeg en samtale, hvor en dansklærer - på TEAMS - udfordrede en kollega med en bemærkning om, at droppe al den snak om dannelse og så komme til det egentligt faglige.
Bemærkningen kom på et sært tidspunkt; i hvert fald kom jeg til at tænke på en meddelelse, vi sendte ud fra SOPHIA: Udspring i dannelse - udsat pga. Covid -19. Og sådan har jeg også fornemmet det: dannelse, 'højnelse til humanitet', er udsat, når vi ikke kan mødes naturligt med hinanden.
Fornemmelsen blev bestyrket for et par dage siden, da jeg for første gang i lang tid mødtes med andre mennesker, som ikke stod i kø ved et kasseapparat; jeg deltog i en faglig drøftelse med tre levende mennesker. Og det, der slog mig, var, at jeg sagtens kunne høre og forstå det, de sagde, men at det faktisk tog mig lidt tid at få deres tale og kropssprog til at spille sammen.
Det var en besynderlig opdagelse, som fik mig til at se frem til genoptagelsen af det almindelige møde mellem mennesker, i hverdagen og i faglige sammenhænge som fx genoptagelsen af konferencen Udspring i dannelse - ikke længere udsat pga. Covid -19. Det kommer der mere om, når vi i Sophia har haft lejlighed til at mødes.
Denne oplevelse får mig til i endnu højere grad end tidligere at være skeptisk over for begrebet "digital dannelse". For mig forekommer det at være en term, der bidrager til at udhule dannelsesbegrebet og på samme tid til at adle det digitale. Efter at have haft et mere end etårigt teamsliv står det mig klart, at det digitale er et godt kommunikations- og søgeredskab, men det har ingen selvstændig status i relation til 'hævelse til humanitet'. Den væsentligste indsigt må være at kræve det digitale anskuet i humanitetens tjeneste, både når det fremmer muligheden for at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og når det kræver en enorm påpasselighed, fordi man nemt mister bevidstheden om, at der er levende mennesker i nettet. Og den bevidsthed handler ene og alene om ordentlighed over for andre.
Der er al mulig grund til at tale videre om dannelse, "højnelse til humanitet", fordi dette aspekt er under et voldsomt pres for tiden - politisk og pædagogisk med god hjælp fra digitaliseringen.
