Tænketanken Sophia
Blog
Refomsucces - nogle tal i en test - ak hvor fattigt
Nedennævnte tekst udsendte SOPHIAs bestyrelse for en uge siden - midt i en intenssiv mediedækning af det problematiske med at anvende testtal som succeskriterium for folkeskolereformen. Vi bringer vores indlæg her, da alternativet til talmagien ikke er kommet frem i debatten.
Ak – hvor snævert syn kan man have på succeskriterier for folkeskolereformen
For nogle dage siden var der på skoleledernes årsmøde debat om succeskriterierne for folkeskolereformen. Debatten relaterede sig til folkeskolereformens aftaletekst:
Der er opstillet operative resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene er klare, enkle og målbare:
• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges
”Bølgerne gik til tider højt, da undervisningsminister Christine Antorini (S), Anne Mee Allerslev (R), formand for Børne- og Kulturudvalget i KL, Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, Flemming Olsen, næstformand i Børne og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal var i ringen. Martin Krasnik fra DR var ordstyrer, og temaet for debatten var: Hvornår er folkeskolereformen en succes?” (fra Folkeskolen.dk’s referat).
Den debat kom til at dreje sig om, hvorvidt vækst i de nationale testresultater var udtryk for reformsucces – og det var de – og det var så den debat.
Ak - hvor pinligt. At toppen af beslutningstagerne for og administratorerne af folkeskolens virke og reformens implementering ikke er kommet længere end til at diskutere betydningen af det uvidenskabelige makværk af papsløjd, som de nationale test udgør. Tilfældige og svingende resultater præger testene - der med få dages mellemrum i samme klasse viste vidt forskellige resultater, og som med usvigelig sikkerhed leder frem til en læreradfærd med ”teaching to the test”. Sørgeligt, at den eneste i denne kompetente forsamling, der hæver sig over gulvbrædderne og er fremme i den nutidige fremtid med forslag om gedigne drøftelser af en bred vifte af kvalitetskriterier, er lærerformanden. De andre deltagere har alle udviklingens nej-hat trukket så langt ned over øjne og ører, at de ligner de tre aber: ”ikke se, ikke høre, ikke tale”. Desværre stopper hatten, før munden er nået – så de taler på baggrund af døvhed og blindhed og forbryder sig dermed imod abernes fornuft: sig intet, uden at du både har viden og indsigt.
Det, der skal give folkeskolen succes, er bredde og en vifte af kvalitetsmål.
Stig Skov Mortensen, leder af SOPHIA, Per Kjeldsen, bestyrelsesformand SOPHIA, Peter Kemp, professor emer., Dorthe Jørgensen, professor, AU, Jens Raahauge, fmd. for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Erik Schmidt, redaktør og næstformand SOPHIA, Steen Nepper Larsen, lektor, IUP/AU, John Rydahl, fmd. for Religionslærerforeningen, Dorthe Brøchner Jessen, projektleder SOPHIA.
