Tænketanken Sophia
Blog
Det skal måske heller ikke altid hænge sammen
Reaktioner fra det afholdte valg kan få mig til at kigge en ekstra gang på ytringsfrihedens friheder.
På valgaftenen hørte vi folketingets formand Pia Kjærsgaard glemme sin ophøjede værdighed for jeg ved ikke hvilken gang, da hun kaldte nogle af vælgerne for 'klimatosser'. Men nok var ytringen usmart, men dog til at forklare, når man tager nedturen i betragtning. Selv om adfæren i relation til Kjærsgaards moraliseren over værdig sprogbrug tyder på et maskefald.
Anderledes må man betegne hendes partifælle Christian Langballes udfald imod 'råbeartisten fra Stram Kurs og plastik- og silikonemennesket fra Nye Borgerlige' som over stregen. Han har da også efterfølgende undskyldt.
Begge udtalelser udspringer af frustration over nederlag og må derfor have langt tøjr, selv om Langballes går på enkeltpersoners væremåde og udseende, hvilket viser graden af hans følelse af uretfærdig behandling. Det er ikke smart, men vel til at forstå på et eller andet plan.
Omvendt ville det have været helt ude i hampen, hvis en af valgets vindere havde brugt Langballes ord om lederne af Stram Kurs og Nye Borgerlige.
Lignende betragtninger kan man gøre omkring samtalen i skolen. der må udvises større tolerance over for elevers sprogbrug end over for ansattes ene over for lederes.
Det er i hvert fald den regel, jeg har søgt at efterleve som skoleleder. Jeg har oplevet elever, der har betegnet lærere med ord, som ingen lærer på nogen måde kan tillade sig at anvende om en elev. Men akkurat som Langballe er blevet skoset og har indset sin grænseoverskridende adfærd, sådan må elever også få gjort det klart, at de er gået over stregen. Men jeg har da oplevet, at det har været nødvendigt at undervise elever i en vredesordsskala, fordi de kun kendte til ganske få kraftudtryk. På samme vis har jeg fx under fagfordeling oplevet ansatte, der i plenum har anvendt ord om mig, som jeg ALDRIG ville kunne tillade mig at bruge om ansatte. Men en efterfølgende samtale, der bygger på en forståelse for frustrationen, har som regel ført til en frugtbar forsoning.
Hvis denne beskrivelse opleves som havende gang på jorden, så kan vi også tage hul på en vurdering af fænomenet ytringsfrihed: Det er en rettighed, som først og fremmest har til formål at sikre imod undertrykkelse af mindretal. Alle har selvfølgelig ret til at udtrykke sig frit, men når magten sparker nedad, siger det mere om stupiditeten hos magthaverne end om ytringsfrihedens ukrænkelighed.
Derfor var Søren Krarup en interessant udfordrer af demokratismen, da har gik i kødet på en herskende kulturforståelse. Og derfor blev samme Søren Krarup en spreder af ugræs, da han som politiker med magt via flertallet udså en minoritetsfjende.
Kritik - og af den krasse slags - kan være berigende, men magtudøvelse let kan få karakter af overgreb.
