Tænketanken Sophia

Tænketanken Sophia

Blog

Dobbeltblik som halvdannelsens modgift

Et par ungdomsromaner, der bygger på antropologens indsigt, kan skabe det spejl og det vindue, som løfter læseren ud over sig selv. En kim til dannelse er det!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For en håndfuld år siden fik jeg opgaven som foreningskonsulent på et manuskript til en ungdomsroman, som var afleveret til Dansklærerforeningen. Og jeg var ikke i tvivl om, at der her fandtes kvaliteter, som unge læsere ikke skulle snydes for. Den udkom som romanen Imellem grænser.

Tænketanken Sophia

Sophia- tænketank for pædagogik og dannelse er et forum for strategisk analyse af forhold, der vedrører undervisning og uddannelse på et demokratisk-humanistisk værdigrundlag. Læs mere på sophia-tt.org

Det var antropologen Anne Mia Steno, der havde skrevet en fortælling om en ung indisk antropologistuderende, som fascineres af et studie, hendes underviser på universitetet i Kolkata har foretaget i Danmark - i intet mindre end Hvilsager, postnummer 8544 Mørke. Ja, hun tror næppe sine egne ører, da han fortæller om den danske levevis.

Den unge studerende selv er fra fattige kår, men har på grund af sit lysende hoved fået en stipendieplads på universitetet. Nu spinker og sparer hun til en enkeltbillet til vores land for at kigge sin lærer i kortene. Og det kommer der en fortælling ud af, som bygger på indsigt i indisk levevis og tankegods, og som derfor sætter vores måde at leve på i et forundringens lys. 

Jeg skal ikke her røbe handlingen, men blot konstatere, at mange af vores dagligdags handlinger forekommer ganske absurde, ja, ofte ligefrem morsomme, når vi betragtes gennem indiske briller; som når hun uden en klink på lommen bevæger sig gennem landet og finder os enestående, fordi vi ved vejboder sætter frugt og grønt frem - og i tilgift en æske med mønter til dem, der ingen penge har!

Nu er Anne Mia Steno aktuel igen med ungdomsbogen Akio, som emmer af samme antropologiske indsigt i en anden kultur, her den japanske, og som derfor giver samme mulighed for et dobbeltblik som hendes første bog. Vi kan forundres over det, der er naturligt for en ung japaner, og vi kan spejle os i hovedpersonens danske reaktionsmønstre. Og måske kan vi lære noget af hinanden?

I Akio foregår handlingen i japan, hvor en ung dansk pige skal bo en tid hos sin far og hans japanske kone. Hun skal dyrke sin store interesse for kampsporten kendo. For at få hjælp til at kommunikere på japansk og til hjælp til lektier får hun en app, som ikke blot er en god hjælper, men som baseret, som den er på kunstig intelligens, bliver hendes fortrolige, og derved kommer til at holde hende fast i ensomhed. Bogen slutter ganske dramatisk.

De to bøger kryber med enkle midler og i et letløbende sprog ind på læserens indlevelsesevne og selvforståelsesvilje. Imellem grænser bygger på de muligheder og misforståelser, der opstår, når mennesker mødes, mens Akio i tilgift rummer en stærk beskrivelse af de enorme muligheder, som udviklingen af kunstig intelligens indebærer - både som fremmer og som destruktør af menneskeligt samvær. 

Dette er ikke tænkt som en anmeldelse af de to ungdomsromaner, men som en påpegning af, at litteraturlæsning er en af de mest farbare trædesten i dannelsens å; ikke mindst når læsestoffet bygger på den menneskelige og kulturelle indsigt, som antropologen Anne Mia Steno kan trække på. 

Læseren får foræret det dobbeltblik, som er halvdannelsens værste fjende. 

Powered by Labrador CMS