Tænketanken Sophia
Blog
Til kamp for dannelsen
En artikel i Grundtvigsk Tidende har bestyrket min begrundelse for at holde af folkeskolen - og fået mig til at kaste et blik på et billede af paradokset Bertel, her gengivet i Allan Stochholms streg.
Den 5. marts i år skrev jeg om en fin podcast om Grundtvig og skolen, som Grundtvigsk Forum havde produceret. Men jeg sluttede med en undren: Hvorfor er denne organisation så engageret i folkekirken, mens folkeskolen får en stedmoderlig behandling på friskolens bekostning.
https://www.folkeskolen.dk/1867306/folkeskole-fordi-skolen-er-for-alle
Så ved indgangen til påsken dumpede Grundtvigsk Tidende ned i postkassen, og her faldt jeg især over en fornem artikel af Thomas Illum, som komplimenterer Grundtvigs frihedstanker med Georg Brandes kulturkritiske tilgang til åndsfriheden. Og tak for den artikel, Grundtvigsk Tidende, for her kommer det grundtvigske ud af sit ekkokammer og fortæller mig, hvad det er, der giver min tro på folkeskolen som skolen for alle fodfæste.
Selv er jeg vokset op i et grundtvigsk hjem, og frem til mellemskolen blev mine ører grundigt skyllet med Grundtvigs mundvand, og siden da har jeg været overbevist om fortællingens kraft i undervisningen. Men da jeg senere på universitetet og seminariet stiftede bekendtskab med Georg Brandes' tanker, blev mit billede af, hvad åndsdannelse er for en størrelse, skabt. Det handler om at forene de to kræfter: følelse og fornuft, folkelighed og elite....
Det er det samvirke, som den kulturradikale forfatter Lars-Olof Franzén beskriver, når han i bogen De rigtige elskere siger, at der er to kræfter, der kæmper om magten i vores samfund: socialisterne, der vil solidaritet og ufrihed, og de borgerlige, der vil frihed og illoyalitet. Når de samarbejder er udkommet desværre: ufrihed og illoyalitet, fordi de tager afsæt i økonomi, men målet burde være: solidaritet og frihed.
Og det er netop, hvad folkeskolens formålsparagraf lægger op til, og hvad folkeskolen har stræbt efter i alle årene og i rimelig grad er lykkedes med - indtil skolen mistede sin egenværdi, men blev spændt for økonomernes vogn, da formålsparagraffen blev ændret, så skolens mål blev at levere elever til de videre uddannelser. Dette blev forstærket, da formålet med undervisning blev erstattet af mål for evaluerbar læring.
jeg vil tillade mig at bringe et Brandes-citat, som Thomas Illum anvender: "Bildung (Dannelse) betyder Universalitet i Modsætning til indskrænket Fagdygtighed og Bildung (Formning) betyder den særegne personlige Bearbejden af Kundskabsforrådet i Modsætning til den videnskabelige Videns upersonlige og kollektive Karakter."
Her får vi beskrevet den dannelsens dynamik, som kan give rødderne i Grundtvigs åndsfrihed fødder at gå på. Fællesskab og individ, solidaritet og frihed.
Men det er vanskeligt at balancere. Det vil jeg bruge højskolemanden og scient.pol'en Bertel Haarder som eksempel på.
Illustrationen over denne blog er skabt for år tilbage af Allan Stochholm, som i flere år tegnede for Folkeskolen. Billedet her er et udsnit af originalen, som jeg har hængende i glas og ramme ved min bogreol. Det trænede øje kan måske ane skygger i glasset; skygger af Ole Pedersens Holger Danske-fortælling I alle de riger og lande og Oscar K., Dorte Karrebæk og Lilian Brøggers Illustreret Verdenslitteratur (Shakespeare, Cervantes, Goethe, Voltaire, Dostojevskij og Chandler) .
Se, Thorstein Balle beretter i den omtalte Grundtvig-podcast, at det var Bertel Haarder, der fik skolens egenværdi solgt for en overgang til uddannelsessysteme.
Og Thomas Illum påpeger det paradoksale i, at højskolemanden har givet frihedsbegrebet intens modvind ved at ønske skærpede mål og krav, resultatstyring, målstyring, mikrogranulering af læring, test af viden og færdigheder m.m., som har bidraget til den instrumentalisering og åndløshed, som samme Bertel tordnede imod, da Ritt Bjerregaard lagde åndløshed til en skolelov. (Godt nok vedtaget under en Venstre-regering).
Hvordan kan det gå til, at "Grundtvigs mand på Borgen" kan afstedkomme sådanne ulykker?
Her giver Stochholms tegning måske et bidrag til svaret: "Til kamp mod ideologierne".
Når man har som ideologi, at ideologierne er af det onde og skal bekæmpes, så kan ens fokus ofte blive ramt af den fokusblindhed, som medfører uheldige bivirkninger på de områder, der ligger hen i mørke, fordi øjnenes lyskegle er rettet et bestemt sted hen.
Grundtvigs hævdelse af åndsfriheden og Georg Brandes' beskrivelse af begrebet Bildungs dialektik lægger op til et lærerarbejde, der har humaniteten som udgangspunkt, og et kritisk afsæt i kulturen som vejen til at søge en forening af solidariteten og friheden.
Den største barriere for tiden er den reform af folkeskolen og læreruddannelsen, som bygger på ufrihed og i sig bærer kimen til illoyalitet.
