Tænketanken Sophia
Blog
Friheden til at lede
En lille drengs glæde ved at styre metroen og en sentens i bogen Glidninger smelter sammen. Kom til fyraftensmødet "Bundlinjen er nået" den 5. april og få næring til ledelsesrefleksionen.
Forleden var jeg med Metroen på vej hjem fra et møde. Jeg havde frit udsyn til en lille dreng, der hoppede af begejstring: Hans far havde "givet ham lov til" at styre det førerløse tog. Han trykkede på stopknappen, når toget standsede, og han fandt symbolet for åbning af dørene, når dørene gik op. Glædesstrålende kiggede han sig tilbage og så, at alt fungerede.
Kort tid forinden havde jeg haft bogen Glidninger af Lejf Moos (red) med flere til anmeldelse, og et af de udsagn, som her gfjorde mest indtryk på mig, var konstateringen af, at markedsdiskursens succes på bekostning af dannelsesdiskursen beror på en kombination af decentraliseringens frihed og kontraktstyringens kontrol. Lederne i det offentlige accepterer den større frihed på den langt mindre plads; ja, der er en tendens til, at de agerer som om det er deres egen opfindelse. De ser sig omkring og kan glæde sig over, at alt er på skinner.
Når jeg synes, at der er grund til at gruble over denne selvforblændelse, skyldes det dels at vi alle ved, at der findes en engagerende, udviklende og livgivende virkelighed udenfor skinneføringen, dels at kontrollen øges og raffineres af vores egne bidrag fra skolernes test til big data, og dels at privatsektorens succes måske også har rod i en mere reel frihed end det offentliges indbildte.
