Tag: klasseledelse

Den evige jagt efter trivsel - del 2

Her kommer fortsættelsen på den meget lange beretning om, hvordan jeg nogle gange i trivslens navn - lidt tilfældigt - ender med at handle - og ser, at det er godt. Det kan anbefales af læse ”del 1” før du giver dig i kast med nedenstående.

Den evige jagt efter trivsel - DEL 1

Hvis man kender mig - eller følger mig - så ved man, at fællesskabet og det enkelte barns trivsel i fællesskabet er utrolig vigtigt for mig. Selv efter 25 år som lærer har jeg ikke en færdig opskrift. Så det er en konstant søgen efter "den gyldne nøgle".

Chromebook-kørekort

Når jeg nu gerne vil undgå, at børnene skal "lære" ved at følge en opskrift, jeg har lavet - men i stedet undersøge, hvad en Chromebook kan, så kræver det i høj grad noget af mig. Det lykkedes faktisk helt OK, forleden dag...

Fokus på fællesskab

Mit evindelige omdrejningspunkt er fællesskabet, og hvordan jeg kan lære børnene at være positivt bidragende ind i klassefællesskabet til alles bedste.

Betyder størrelsen noget?

I morges fyldte det hele programfladen på P4, men spørgsmålet er, om, størrelsen virkelig betyder så meget?

Inviter mere modstand ind i din klasse

Kender du frustration over elever, der ikke gider noget? Såsom at gå i bad efter idræt. Vi har samlet 5 idéer til, hvordan du kan invitere modstanden indenfor og sætte skub i klassedemokratiet.

Hvorfor kan børnene ikke huske???

Fredag afsluttede jeg dagen i 2.c med spørgsmålet: Hvad har I egentlig lavet i denne uge? Og så blev der stille...

Velkommen tilbage

Om få dage åbner skolerne dørene op efter en velfortjent sommerferie. Det gør uden de snærende coronabånd, men med god og sund fornuft med det vi har lært om hensyn og hygiejne. Lad os have fokus på at skabe positive og trygge rum for vores elever. Brug mine gratis opslag til at skabe et positivt rum.

30.maj - en mærkedag i dansk skolehistorie

Fagbladet Folkeskolens redaktør delte verbale øretæver ud og kaldte københavnske politikere en ”fanatisk garde”. I Københavns Kommunelærerindeforening og i Københavns Kommunelærerforening var de rasende, og i Danmarks Lærerforening blev der også skældt ud. For 70 år siden

Fredagsbreve til forældre..

Jeg bruger fredagsbreve som et middel til at vinde forældrenes tillid. Jeg forsøger ærligt og åbent at fortælle forældrene om den hverdag, vi dag har sammen, deres børn og jeg - på godt og ondt.

Materialiteten kan hjælpe dig til at danne relationer med eleverne.

Jeg har tit oplevet, at det er lettere at danne relationer med eleverne i de praktiske fag end i de boglige. Det er jeg ikke ene om. Derfor har jeg undersøgt hvad der sker med relationerne, når materialiteten inddrages i undervisningen.

Bevar fatningen - og vent

’I høj arousal’, ’ude af sig selv’, ’uden for pædagogisk rækkevidde’. Besværligt barn har mange navne. Uanset hvad vi kalder det, ved vi at eleverne, fra tid til anden har brug for hjælp til at regulere deres følelser. De samme elever kan have brug for hjælp til at reagere på andres følelsesudtryk. Vrede og andre svært håndterbare følelser er legitime og uundgåelige i klasserummet, hvor mange følelser, ønsker og forventninger er repræsenteret samtidig. Når vi ikke alene vil legitimere de svære følelser - men også bidrage til øget selvregulering af reaktionerne - er mit første bud: Vent!

Mundtlig historiefortælling i online undervisning

Du har chancen for at springe ud eller udvikle dig som mundtlig historiefortæller, når du har dine elever med på deres hjemmeskærme.

Den dag i 8. klasse, da der blev smækket med døren (1)

Storm står alene på gangen og kigger i sin telefon. Han forlod klassen midt i timen og smækkede med døren, da en af de andre råbte, at han spyttede. Klasselæreren har været henne og tale med ham, men er gået igen. Jeg stiller mig ved siden af ham. - Må jeg spørge dig om noget? ”Mmm…. okay. Hva’ vil du”?

Vil jeg gerne arbejde her? Vil jeg gerne have, at mine børnebørn går her?

”Casper, altså vores nat-tek-lærer, han kan godt blive træt af Bo, og så råber og skriger han, fordi han har så travlt. Det hjælper bare ikke. Ditte derimod, vores dansklærer, … altså i dansktimerne snakker Bo også, men Ditte, hun råber ikke. Hun klapper ham på skulderen og griner også ad ham”.

Lys i en mørk tid - tilbage i 1. klasse.

Må jeg godt skrive om noget andet end, hvordan corona-restriktioner påvirker mine arbejdsvilkår og mine elever? Det er nemlig her i denne mørke tid, at jeg for alvor kan skimte lys i tunnelen efter et efterår, hvor jeg lige skulle vænne mig til at være tilbage i 1. klasse.

Eleven som forsker - i en coronatid

Hvorfor ikke bruge coronasituationen til at arbejde med demokratiet, autentiske læreprocesser og skolens udvikling?

En lærerstuderende og dennes fiktive elever

Som lærerstuderende har jeg min daglige gang i det faglige indhold. Men hvem er de elever, som jeg skal formidle til? Os, der ikke har stor praktisk erfaring i at undervise på flere klassetrin, må udvikle vores opgaver med en fiktiv klasse for øje.

”Du kan da også bare smutte tilbage til din gamle skole, hvis det hele var så meget bedre dér!?”

Slam! Ordene rammer mig som en forhammer lige i ansigtet og gør mere ondt, end jeg er villig til at indrømme. De kommer fra en elev i min klasse midt i en ophedet diskussion om skolens regler på coronaområdet. Smittetallet stiger i Danmark, og vi skal som skole stramme yderligere op på hygiejne og afstand. Men det er nemmere sagt end gjort.

Gør det noget, hvis jeg ikke er 100% klar?

Første skoledag i 1.c - og jeg var langt fra klar, altså så klar som jeg gerne ville have været.

Co-teaching som fælles og lovende tilgang til arbejdet med inklusion

- samarbejde mellem alle aktører i skolen

”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave”

Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.

Fællesskabet før individet

- hvem tager ansvaret?

Jul, praktikanter og civil rights

Praktikanter i 9. klasse i december med undervisningstemaet "civil rights".

Den vigtige relationskompetence

Den relation du formår at skabe til de unge, eller eleven er en vigtig forudsætning for det faglige arbejde, hvis du arbejder med udsatte unge eller som lærer med specialpædagogiske opgaver. Det oplever jeg i min praksis som lærer. Men også i andre sammenhænge hvor der arbejdes med unge, beskrives det som et bærende element. For det er vigtigt med udsatte unge at relationen er det som kommer først, før du kan arbejde fagligt eller udviklingsmæssigt med den unge.

Relationsarbejde og alle elever til folkeskolens prøver

Hved er egentlig vigtige lærerkompetencer?

Undgå brandslukning i klasseledelsen

Når vi har fået sat en god ramme med indretning af klassen, kan vi også kigge på det sociale klassemiljø. Når jeg arbejder med en gruppe af børn og unge, der kan være udfordrede på deres sociale kompetencer, og måde at formulere sig på verbalt, så skal jeg være på forkant.

Friheden til at lede

En lille drengs glæde ved at styre metroen og en sentens i bogen Glidninger smelter sammen. Kom til fyraftensmødet "Bundlinjen er nået" den 5. april og få næring til ledelsesrefleksionen.

Praktiske regler har en pædagogisk funktion

Med regler skal land bygges. Vi sætter hele tiden grænser for os selv, de kan f.eks. være uudtalte - jeg taler aldrig højt i kirken og de kan være ekspliciteret, såsom regelsættet i en holdsport. Et regelsæt har en dobbelt funktion, det sætter grænser men åbner samtidig op for at dyrke særlige udfoldelsesmuligheder både for den enkelte og i forhold til fællesskabet. De følgende regler er alle skabt, afprøvet og fundet givtige i forhold til at understøtte den undersøgende dialogbaserede undervisningsform.

Sætter vi videnskaben over lærernes erfaringer?

Endnu en omgang om ‘mobildebatten', der prøver at sætte lys på forholdet mellem forksning og professionserfaringer.

Sætter forskere videnskaben over lærernes erfaringer?

Endnu en omgang om ‘mobildebatten', der prøver at sætte lys på forholdet mellem forksning og professionserfaringer.

Gør alle elever ansvarlige med duksehjul

Jeg har altid haft det lidt underligt med dukseordningen, hvis to elever blev klassen slaver. Derfor er alle elever nu dukse i min klasse. Hele tiden. Året rundt.

Tør/tager du stilling?

Ligegyldighed er det værste

Kan vi danne uden at opdrage?

Mange lærere er enige om, at det i hvert fald ikke er vores opgave at skulle opdrage på eleverne. Men hvornår danner vi, og hvornår opdrager vi? Kan vi overhovedet skelne mellem forskellen på disse to begreber, eller er opdragelsen i virkeligheden en forudsætning for dannelsen?

Mangler eleverne disciplin?

Elever er støjende, uopdragne og grænseløse … Eller hvad? Hvordan kan det være, at der er så stor forskel på elevernes opførsel på skoler i udlandet og skoler i Danmark? Hvordan kan læreren overhovedet opretholde en god disciplin i sit klasseværelse, hvis der ingen respekt er?

De stille piger

I folkeskolen føler vi ofte behov for at rette op på elever som stikker en smule ud fra normerne- hvad enten det er som intro- eller ekstrovert. Men hvordan føles det for den enkelte elev? Og hvad gør vi ved minoriteten, når vi udvælger majoriteten som normalen? Her er refleksioner fra en af de tidligere såkaldte "stille piger".

Åben skole - Kan udeskole noget særligt?

Hvad gør naturoplevelser ekstra godt? Spørgsmålet er relevant for alle, der vil bruge naturen pædagogisk. Svaret afhænger af, hvad man skal bruge naturoplevelser til, og hvem ’man’ er. Et sted at starte er at skelne mellem tre radikalt forskellige måder at bruge naturoplevelser på for at styrke læring.

Klasse- og læringsledelse i de praktisk-musiske fag

Stilles der større krav til klasse- eller læringsledelse i de praktisk-musiske fag? Det mener lærerne i en undersøgelse, som Peter Andersen, forlagschef i Dafolo, har gennemført i forbindelse med sit kandidatspeciale i pædagogisk sociologi.

Stemplet

Mange oplever i skolegangen at blive sat i bås - gør noget ved det!