BLOG
Empty article - Subtitle
Bevar fatningen - og vent
’I høj arousal’, ’ude af sig selv’, ’uden for pædagogisk rækkevidde’. Besværligt barn har mange navne. Uanset hvad vi kalder det, ved vi at eleverne, fra tid til anden har brug for hjælp til at regulere deres følelser. De samme elever kan have brug for hjælp til at reagere på andres følelsesudtryk. Vrede og andre svært håndterbare følelser er legitime og uundgåelige i klasserummet, hvor mange følelser, ønsker og forventninger er repræsenteret samtidig. Når vi ikke alene vil legitimere de svære følelser - men også bidrage til øget selvregulering af reaktionerne - er mit første bud: Vent!
læs tidligere indlæg om at legitimere vrede
Jeg tror alle pædagoger og lærere ønsker sig en progressiv og mindre slidsom måde at tackle vrede og konflikter på. De vil gerne afstemme sig med eleverne på en kontakt- og relations-styrkende måde. Mange af os har prøvet at miste fodfæstet, skælde ud og er måske oven i købet tyet til magtanvendelse eller udelukkelse. Det slider helt urimeligt på alle involverede. Derfor er det afgørende at have relevante tænke- og handlestrategier. Strategier, der understøtter målet om selvregulering og acceptabel adfærd.
Min erfaring er, at det er effektivt
- at arbejde med sin egen regulering
- at tilbyde et roligere nervesystem og vente
- at vente med at løse problemer til ’fredstid’
Professionelt arbejde med egen vrede
Jeg taler med mange lærere, pædagoger, socialpædagoger og andre professionelle - både på almen - og specialområdet. Mange af dem har ikke lært at forstå eller håndtere børn og unge i affekt. De, der har kompetencer på området, har erhvervet dem af nødvendighed - måske efter mange fejlafstemninger med mistet fodfæste og usikre relationer til eleverne. Når vi ikke har den nødvendige viden og effektive strategier, forlader vi os på det, vi selv har fået med i bagagen. Det kan f.eks. være en kulturel opfattelse af, at der er en slags handel mellem elevens lydighed og lærerens kontrol. Viser eleven ulydighed, skruer læreren op for forsøget på at kontrollere eleven. Dét, at læreren lykkes med at have kontrol over eleven, kan på den måde opfattes som lærerens succes. Det er uholdbart. I stedet for kontrol af eleven kan vi støtte elevens evne til selvkontrol. I stedet for at styre og regulere eleven, kan vi træne selvregulering.
Vredesudbrud handler om evnen til at regulere sig. En høj selvreguleringsevne sætter os i stand til at trække vejret, tælle til ti - og alt det dér. Når vi har den psykologiske indsigt i, hvad der får vrede følelser frem, kan vi arbejde med de tanker, der kommer før vreden. På den måde behøver de følelser, vi møder i klasserummet, ikke afgøre vores egne følelser - der er afgørende for vores handlemuligheder.
Professionel, nærværende, ikke-konfronterende venten
Medmindre der er tale om situationer, hvor der er potentiel fare for skade på personer (hvor det naturligvis er nødvendigt at reagere for at skabe sikkerhed) gavner det at forholde sig relativt passivt, roligt og ikke-konfronterende. Afhængigt af det reaktionsniveau vreden viser sig gennem, kan vi være i nærheden både fysisk og mentalt. Der findes (f.eks. indenfor Low Arousal-metoder) flere mulige teknikker til dette. ’Nærværende venten’ betyder, at vi viser eleven, at han er set, - at hans følelse og reaktion er observeret. Professionel betyder i denne sammenhæng, at vi får parkeret (contained) alle de følelser, der opstår - hos os selv - i kølvandet på vreden, så vi kan handle ansvarligt og strategisk.
læs første artikel i rækken om vredes- og konflikthåndtering
Løs problemer i fredstid
Mens elevens arousal er høj, har han ikke fuld adgang til sine analytiske evner. Vreden byder ham at koncentrere hovedparten af hjernens aktivitet til potentiel flugt- eller kamprespons. Det gælder os alle. Når elevens arousal falder, kan han få adgang til kommunikative kompetencer og ’tænke sig om’. Det er fredstid - og i fredstid kan vi tale sammen. Hvis der er god relation og tillid, kan eleven samarbejde om løsningen af problemet eller konflikten. Hvis vi samtidig fokuserer på, hvad der skal ske i fremtiden - i stedet for hvad der allerede er sket - bidrager vi til elevens selvreguleringsevne.
