Madkundskabs­lærer: Uvidenheden breder sig - men der er en løsning

Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den til? Den madmæssige uvidenhed breder sig i det moderne samfund.

Christian Svane
Faglig rådgiver madkundskab
Offentliggjort

Som så mange andre livsnødvendige egenskaber, er madlavningen blevet gjort til samfundets opgave og ej en del af familiens opdragelse. Dette kombineret med industrialisering, madvidenskab og ultraforarbejdet mad, er madlavning nu reduceret til et minimum i hjemmet.

Dette stiller madkundskaben i skolen, ja for den sags skyld samfundet, i et vist dilemma. Skal vi lære eleverne hvad, hvor og hvordan, mad fra bunden bliver til, eller skal vi lære dem at lave mad med convenience-produkter, som opblødte bønner på dåse, forsnittede grøntsager eller fryselasagne? Jeg tror godt, du kan gennemskue hvad, der er min holdning:  Vi skal simpelthen lave mad fra bunden.

Det er billigt

”Jamen Christian, min skoleleder er en nærigpong, og kommunen er fattig, og alle de politiske lovninger om opprioritering af praktisk-musiske fag er ikke nået helt ud til min kommune", kunne du måske indvende.

For der er ualmindelig langt fra Christiansborg til Skagen, Hvide Sande, Tønder og Nakskov.

Her er mit modargument: At lave maden fra bunden er langt hen ad vejen billigere. Tag for eksempel pasta. 4 æg (37 kr./15 styk = 10 kr.) + durummel (13 kr. pr. kilo/400 g mel = 5,4 kr.). Med andre ord kan du lave pasta til en gruppe på fire elever til cirka 15 kr. Herfra kan du tænke arrabiata, carbonara, alfredo og andre billige pastaretter. Dernæst er det bare sjovt at lave mad fra bunden. Det er en super familieaktivitet, og både smage og teksturer kommer ofte bag på børnene.

Fem discipliner i madlavning fra bunden:

1. Pasta

Der er intet som hjemmelavet pasta. I min undervisning laver vi lasagne i 6. klasse, spaghetti/fettuccine i 7. klasse og ravioli i 8. klasse. Derudover vælger mange af mine elever tit at lave pasta, hvis de selv må vælge, det lade sig være i opgaver, hvor pastaen så at sige kan twistes. Altså prøver de at lave den sundere, vælger italiensk madkultur, vegetarret med pasta eller vælger teknikken alt afhængigt af hvilket indholdsområde, vi arbejder med. Gnocchi er også en sjov og billig pasta, som jeg arbejder på at integrere i undervisningen.

2. Tacos

Jeg siger ikke, der er noget galt med convenience-produkter, men jeg blev en smule provokeret, da jeg hørte om en elevs arbejde med mexicansk madkultur, hvortil der skulle laves nachos med færdige nachos. Således bestod madlavningen af at stege lidt kylling og komme lidt ost på nogle chips. I mine øjne ligegyldig undervisning ud fra vinklen, at man arbejder med madkulturer. Hvis det var en hyggeundervisningsgang, ville jeg synes, det var en helt anden snak.

3. Deje

Et dejforløb med grunddeje kan give eleverne en intro til forskellige måder at arbejde med kager og bagværk: Find dejforløb her. 

4. Supper

Minestrone, diverse grøntsagsbaserede supper og tomatsuppe. Alle billige retter, hvor vi viser, at suppe ikke kommer fra en karton eller dåse.

5. Dressinger

Ketchup, remoulade, mayonnaise laver vi i forbindelse med hjemmelavede hotdogs. Salsa til nachos og tacos. Sauce tartare til fish n' chips og så videre.

Madlavningen fra bunden giver skills

En ting er livet efter skoletid og den almene oplysning om mad lavet fra bunden. Noget andet er kunsten at vise håndværket til madkundskabsprøven. Hvis eleverne har lært, at lave en masse mad fra bunden i undervisningen, er der også mulighed for dette til en eventuel madkundskabsprøve. Vi kommer ikke udenom, at eleverne simpelthen kan vise flere skills og grundteknikker i køkkenet, når de laver mad fra bunden. 

Lad os vise eleverne så megen mad lavet fra bunden som muligt! 

Hvad laver I fra bunden i din undervisning?

Madkundskabslige hilsner, Christian

debat folkeskolens madkundskabsrådgiver madkundskab inspiration