Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Det tomme lærerværelse.
Da jeg begyndte på min nuværende arbejdsplads i det forrige årtusinde, var vi mange, der kom i god tid. Skoleinspektøren, stod ofte øverst på trappen og bød velkommen til Den danske Folkeskole og ønskede os en god dag.
Derefter sad vi sammen ved et bord og fik morgenkaffe/te/mad sammen. Vi grinede, pjattede, drillede hinanden. Kom til at lære hinanden at kende både arbejdsmæssigt og privat. Blev trygge ved hinanden, udviklede undervisning og idéer, fik vendt et udfordret barn, og man kunne altid få hjælp og støtte. Et godt og trygt miljø.
Efter skolereformen, med flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid, er lærerværelset ofte mere eller mindre tomt. Nogle af os sidder der stadig og spiser vores mad. Altså, hvis vi ikke har møder, elevsamtaler, oprydning i et faglokale eller er gårdvagt, som der også er blevet flere af. Nu er de en del af årsnormen, hvor vi dividerer antal vagter med antal personer.
Forberedelse
De fleste sidder ved deres forberedelsesplads, når de kommer om morgenen, efter undervisningstid, i pauserne og i den knap tildelte forberedelsestid, hvor enhver ledig stund bliver brugt til at forberede sig. De spiser også deres mad, der, midt imellem forberedelse, forældrekontakt og kommunikation med kolleger og ledelse. Vi hilser på hinanden, men taler sjældent sammen.
De seneste år har der været så stor gennemgang af unge lærere eller vikarer, at vi knap kender hinandens navne. Vi har haft ansat unge lærere, som har kastet håndklædet i ringen efter tre dage, 14 dage eller seks måneder.
Når man ikke kender hinanden, ikke taler sammen, så udvikler man heller ikke sammen, og skolen bliver en individuel opgave.