Arbejde med eksekutive funktioner i madkundskab

Efter 15 år i almen folkeskole, var 1. marts 2023 skæringspunkt for at skulle prøve noget nyt.

Jeg har nu arbejdet med elever, som har udfordringer inden for Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) i lidt over et halvt år. Jeg er således blevet tilknyttet K-klasser, hvor jeg derudover også har 7. + 8. årgang på almen til madkundskab.

Madkundskabsnørd/entusiast/ildsjæl, som jeg er, mener jeg jo selvfølgelig, at madkundskab kan noget helt specielt for mine elever – og jeg var også overbevist og havde alverdens små lommehypoteser, at faget kan noget inden i ASF!

Dette er således et indlæg om lidt refleksioner over egen praksis og kurser, mål for undervisning og potentialer fremadrettet i faget.

Før-Catrine Madsin kursus

Madkundskab arbejder med livsduelighed.

Madkundskab skaber struktur.

Madkundskab arbejder med kreativitet.

Madkundskab arbejder med organisering.

Madkundskab som prøvevalgfag arbejder med planlægning.

Madkundskab kan tage fat i elevernes indre motivation og lyst – specielt lysten til at spise

Madkundskab skaber selvstændighed.

Madkundskab arbejder med en generel dannelse til livet (og selvfølgelig maddannelse).

Jeg kunne sikkert blive ved, og du kunne sikkert tilføje en masse!

For madkundskab kan en masse!

Men dette var/er nogle af de mange ting, som jeg bilder/bildte mig ind, at jeg kunne og ville arbejde med i min madkundskabsundervisning med denne elevgruppe.

For hvordan kan jeg bidrage til at udvikle disse elever via madkundskab?

Hvad er eksekutive funktioner egentlig?

Jeg tror på der er nogle kompetencer og mekanismer i hjernen, som vi kan træne i madkundskab!

Nogle af disse kaldes eksekutive funktioner.

Eksekutive funktioner = styrende, regulerende, struktur og planlægningsdelen i hjernen. Den del, som trækker trådene sammen og skaber sammenhænge. Eksekutive funktioner bruger vi til at lære nyt og arbejde med problemløsning.

Udvikles særligt i teenagealder og er færdigt i 20´er. Mange ASF-elever er udfordret på dette. Eksekutive funktioner er evnen til at handle. Du kan godt være godt begavet, men have nedsatte eksekutive funktioner.

Så hvordan kan vi arbejde med disse eksekutive funktioner i madkundskab?

Efter-Catrine Madsin kursus

På dette Autisme grundkursus blev denne figur vist, som viser eksekutive funktioner.

Og her må jeg sige, at der egentlig er en del af de ting, som jeg mener madkundskab kan, og som også kommer frem til overfladen for mig her. Ja, det er ski som om, at der måske er lidt hold i lommehypoteserne…

Hvordan kan vi arbejde med disse i madkundskabsundervisningen?

Når jeg ser ovenstående figur, tænker jeg, at der er en hel del elementer i madkundskab, som kan gå ind og ”trigge” eller arbejde med, om du vil, dele af disse eksekutive funktioner.

Jeg har bl.a. en tilgang og struktur, som jeg gerne vil have mine madkundskabslektioner skal forløbe på.

Det har jeg her visualiseret for mine elever på en plakat – almen som ASF.

Ud fra denne tilgang til undervisningen, oplever jeg i min praksis en elevgruppe, som får nogle gode rutiner i køkkenet, hvor strukturen mindsker alverdens frustration, rod og anden panik.

Eleverne bliver bedre og bedre til at sætte gang i madlavning og jeg og pædagoger bliver mere og mere ”overflødige” = selvstændige elever (som ellers har mange udfordringer hermed).

Eleverne planlægger madlavningsprocessen.

Eleverne organiserer deres køkken med udgangspunkt i min plakat – men efterhånden på deres egne måder.

Eleverne husker opskrifternes ingredienser og fremgangsmåde og skal ikke hele tiden se på computeren og opskriften.

Tidsfornemmelsen er helt klart et af de områder vi arbejder med, da jeg oplever ASF-elever har svært ved dette. Men de arbejder hurtigere og hurtigere.

Eleverne hygger sig. De tilpasser sig den sociale kontekst og der er en skidegod stemning i lokalet. De tilpasser deres adfærd og går mere og mere på kompromis, når der fordeles arbejde, afprøves nye ingredienser osv.

Afrunding

At lave et indlæg om eksekutive funktioner i madkundskab er svært at gøre på de obligatoriske 350 anslag. Det kan derfor virke en smule fluffy, som jeg skriver her. Ikke desto mindre tror jeg, det er sundt, at vi lærere går rundt og skaber os nogle små lommehypoteser, som vi arbejder ud fra i undervisningen. Vi kan tage fejl, og vi kan blive bekræftet i vores tilgange og formål med vores undervisning. Det kaldes vist nok refleksion over egen praksis – og skulle være vældig populært…

Det er ikke altid at teori lykkes i praksis, og det kan altid blive bedre, men det giver ideer, grundlag og udgangspunkter for afviklingen af vores madkundskabsundervisning.

Og udviklingen for vores elever.

Nu glæder jeg mig til del 2 af kurset på torsdag

Madkundskabslige hilsner

Christian