Virtuel madkundskab – del 3 - Når et interview leder til refleksioner

Det er nogle gange pudsigt, som tilfældige samtaler kan sætte gang i alverdens refleksioner…

Det var jeg således ude for, da en madkundskabsstuderende spurgte, om hun måtte stille mig et par spørgsmål om virtuel madkundskabsundervisning til hendes praktikopgave. 

Selena havde læst Maria Becher Triers artikel: https://www.folkeskolen.dk/1863352/laerer-virtuel-madkundskab-faar-stille-elever-paa-banen, og havde været i en praktik, hvor der blev vekslet mellem både virtuel, fremmøde og udeundervisning. 

Glade elever

”Jeg har interviewet nogle elever om deres mening til virtuel madkundskab, og mange af dem har været henrykte og elskede det”, skriver Selena. Derfor baserer hun sin opgave på virtuel madkundskab. 

Hej Selena

Jeg har arbejdet en hel del med virtuel undervisning og fik arbejdet en god kultur op. Så jeg kan godt nikke genkende til din oplevelse af elever, som var superglade for madkundskab (også virtuelt - læs: det er jo skolens fedeste og vigtigste fag;-))

- Tror jeg madkundskab kunne blive undervist virtuelt fremadrettet?

Nej, det kan det ikke i praksis. Virtuel madkundskab eksisterer kun pga. en pandemi og den forståelse som følger med her. 

Vi kan ikke bede familier betale for undervisning for evigt. Det er en fase i en krisetid, hvor vi skal have tingene til at hænge sammen. Madkundskab har heldigvis givet anledning til hygge i hjemmene i en svær tid. Det er jo megafedt, når eleverne producerer noget til familien. Men den holder ikke i længden, da vi reelt set ikke kan bede forældrene betale for skolegang. Og madkundskabsbudgetter og logistikken af fordelingen af madvarer til undervisningen, vil ikke kunne lade sig gøre, hvis læreren skulle sørge for dette. 

Men vi kan tage en masse gode erfaringer med fra virtuel madkundskab!

Dernæst har virtuel madkundskab åbnet op for et nyt marked, som kan styrke faget fremadrettet - nemlig virtuel madlavning (der er allerede poppet en masse tilbud op herom). Og dette kan styrke vores fag og elevernes lyst til madlavning. Og det er ret beset det madkundskab går ud på! 

- Hvordan kan du, som lærer, tage disse erfaringer, som nævnes i artiklen med dig tilbage i faglokalet? 

Du kan lære af alle erfaringer og trække på disse. 

Jeg har skulle tænke undervisning anderledes i takt med at forholdene hele tiden ændrede sig. Dog fik vi en rytme, som mindede meget om den normale undervisning på skolen, hvilket var dejligt. 

- Jeg vil gerne lave flere individuelle opgaver i såvel praksis som teori, da jeg på den måde kan arbejde med de stille elever. Disse mener jeg tit gemmer sig i grupperne. 

Enten ligger det ikke i deres natur eller også er der mere dominerende elever, som tager teten. De stiller sig ofte tilfredse med opvask eller en mindre madlavningsrolle. Jeg kan godt gå ind og fordele opgaverne i grupperne, men der er også bare en kæmpe selvstændigheds- og samarbejdslæringsværdi i, at eleverne selv lærer dette. Selvfølgelig med støtte fra mig som lærer. 

- En anden erfaring: Jeg savner roen ved virtuel madkundskab:-) Der er ikke så megen kalden på Christian, som ved fysisk undervisning:-)

- Du kan ikke nå så meget arbejde i det virtuelle, da vi skal vente lidt på hinanden i ny og næ.

- Ikke alle kan/vil deltage i virtuel madkundskab. Jeg havde en deltagelsesprocent på ca. 85-90 %, hvilket var fedt og sejt af forældrene lige så. 

Efter at havde oplevet at de mere stille elever kommer på banen, hvordan tænker du så at du kan differencer din undervisning fremadrettet, sådan så de kan fortsætte således?

Jeg synes det er svært… Det er den sædvanlige med hesten og truget… Jeg kan hive og trække nok så meget på skolen, men hvis eleven ikke vil tage ansvaret og påtage sig opgaven, kan jeg gøre nok så meget ift. differentiering. 

Som tidligere nævnt vil jeg prøve på at lave flere individuelle praktiske opgaver, når vi skal lave mad. Det kan dog til tider være svært i forhold til at tilpasse madkundskabsbudgettet. 

Tak for spørgsmålene, Selena. 

Jeg havde egentlig aldrig fået rundet min tanker og mit arbejde af om virtuel madkundskab.

Har haft al for travlt med at omstille mig til hverdagen igen og få den til at passe sammen. 

Vi skal huske at stoppe op og reflekter over vores praksis. 

Hvad tager du med fra virtuel madkundskab?

Smid endelig en kommentar!

Taknemmelige og reflekterende hilsner

Christian