Endelig tilbage i skolekøkkenet.

De første to uger er jeg ansat som praktikant. Mærkelig betegnelse efter 25 år. Jeg planlægger, og min vikar er med mig. Luksus.

Vi har et køkken, som bliver brugt rigtig meget. Valghold med 7. klasse én gang om måneden, fritidsordning, klubben, ungdomsskolen, aftenskolen – finere madlavning for mænd. Ved forskellige klassearrangementer og weekendarrangementer.

Alle rydder fra meget til meget lidt op efter sig, alle har et ansvar, men hvem har det overordnede ansvar. Den ugentlige opfølgning er en del af min opgaveoversigt, og det var tydeligt at se efter fem måneders fravær.

Der var to drenge i 6.klasse, der havde mere lyst til at hjælpe mig med rengøring af tre skabe end til at røre i gryderne. Den hjælp tog jeg imod med stor tak. Der skulle sæbe og skuresvamp til for at gøre hylderne rene. Skidtet/fedtet var groet fast.  

Køkkenet store mysterium

Nu mangler der igen tærtefade, lasagnefade, springforme og bestik. Og hver gang noget er væk, spørger jeg med store undrende øje – Hvor er det, hvem har taget det, hvorfor??

Men nu er jeg/vi i gang igen. Næste uge er det skabene i madlavningsgrupperne, der får en omgang. Eleverne bliver fordelt i de fire grupper, og så tæller vi op og rydder op i kor. Det bliver godt.

Stor tak til min vikar.

Skolen og eleverne var så heldige, at der var en nyuddannet lærer med madkundskab som linjefag ansat som vikar på skolen. Hun fik sin debut med madkundskab fire dage om ugen i tre 5. klasser og én 6. klasse. Hun har virkelig gjort det godt, og dette forløb har været en ilddåb for hende. Planlægning, udregning af indkøbsseddel, bestilling af varer på kontoret – systemet er ikke lavet, så vi selv kan handle ind på indkøbsaftalen. Handlet resten ind i byen – det er også en del af forberedelsestiden. Som nyuddannet vikar er der nok at se til.