Læs mere fra Folkeskolens madkundskabsrådgiver:
Madmæssig mangfoldig – arbejder du med det?
Jeg har nu arbejdet med forløbet et par gange, og der er lidt om snakken…
For en rum tid tilbage, nærmere 2021, arbejdede jeg på et forløb om forskelligheder og om at have respekt for og tage hensyn til folk med andre holdninger og fysiske vilkår, når det kom til madlavning og spisning heraf.
Jeg så det dengang som et forløb i relation til Helle Brønnum Carlsens maddannelsesbegreb.
Det skulle senere vise sig, at der var et ord for dette; nemlig Madmæssig Mangfoldighed.
Hvad er madmæssig mangfoldighed?
Madmæssig mangfoldighed er et begreb, som dækker over vores forståelse af kulturer, ideologier og vores sundhed og fysiske forudsætninger for at lave og spise alverdens mad.
Alle sammen dele som du sikkert har arbejdet med på en eller anden måde i madkundskabsfaget – men i en anden kontekst.
Som du kan læse ud af figuren, er der mange forskelligheder i spil. Kan vi madkundskabsmæssigt undervise og ramme ind i nogle af disse felter, kan der åbnes op for en vis forståelse for netop disse forskelligheder.
Med andre ord, hvis eleverne har prøvet at lave, sammenligne og diskutere gluten- eller laktosefri mad, kan der potentielt også opstå en større dannelsesmæssig forståelse for disse fysiske forhold for visse personer.
Derfor er der et kæmpe dannelsesmæssigt potential i undervisning i madmæssig mangfoldighed!
Læs mere om Madmæssig Mangfoldighed her.
Undervisning i mangfoldigheder
Mine 8. klasser er så småt ved at være igennem forløbet, og vi mangler kun at arbejde med mad til en målgruppe.
Eleverne har fået undersøgt og lavet med til vegetarer, arbejdet med laktose- og glutenfri mad, sambusa til muslimer og kålvafler til den bæredygtige sult.
Det er ikke altid at eleverne er mega begejstret for de forskellige praktiske resultater, men jeg oplever alligevel en vis forståelse og en aha-oplevelse af at sådan kan man også leve, og at der nogle gange er nogle retter, som faktisk slet ikke er så jammerlige, som det lød til, da ham madkundskabslæreren præsenterede dagens arbejde. Der ulmer en vis empati, en forståelse for forskelligheder. Det emmer af forståelse for madmæssig mangfoldighed.
Mangfoldige og madkundskabslige hilsner
Christian
Læs mere om madmæssig mangfoldighed her:
https://madkundskab.nu/project/madmaessig-mangfoldighed/
https://www.domesticscience.dk/opskrift/madmaessig-mangfoldighed1/
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/212556673/Madm_ssig_mangfoldighed_kw_210201.pdf