Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Underviser du ikke eleverne i at smage på maden – sådan rigtigt?
Okke-jo! Gastronom mener, at madkundskab ikke kan rykke ved udviklingen af børns sanser og lyst til at lave mad i hjemmet
”Og det er ikke madkundskabsundervisningen i folkeskolen, der kommer til at rykke ved den udvikling”, da faget er blevet nedprioriteret i en årrække iflg. Rasmus Bredahl, Politikken 13. aug. 2021
Men det er nye tider
Jeg er kæmpe Rasmus Bredahl-fan, og knuselsker bogen Neurogastronomi, som jeg personligt synes skal være en del af madkundskabslærerens curriculum.
Jeg er, som madkundskabslærer, ikke helt enig i ovenstående, da jeg mener, vi lægger en grundsten og giver en almen viden i folkeskolen. Ja, Hr. Bredahl prikker lidt til min faglige stolthed…
Madkundskab bliver opprioriteret i disse tider. Se bare med de nye prøver og diverse fonde og tilbud om at lære at lave mad og sanse den (fx Smag for livet m.fl.). Der er kommet mere fokus på faget. Bevares, jeg vil da gerne have endnu flere timer. Men eleverne skal jo trods alt også have andre fag, og skoledagen slutter nu en gang omkring kl 1500-ish.
Vi skal lære eleverne at bruge deres sanser
Det siger loven, som Gummi Tarzans lærer siger det i Ole Lund Kirkegaard klassikeren.
Og loven siger, at der skal undervises 120 timers madkundskab obligatorisk på 5. og 6. klasse. Hvordan lederne fordeler disse timer på de respektive år, er op til dem.
Herefter følger de to år med prøvefaget for en udvalgt gruppe (alt afhængig af organiseringen på den respektive skole/kommune).
Bliver madkundskab virkelig nedprioriteret hos dig?
Det skulle lige være fordi kommunen eller skolelederen er fedtede med madkundskabsbudgettet. Og for at blive ved loven, skal vi iflg. Fælles mål arbejde med at give eleverne viden og danne et fagligt grundlag for at de kan fortolke og vurdere æstetiske indtryk.
Vi skal lære eleverne at skelne mellem forskellige grundsmage, konsistenser og aromaer.
I løbet af 5. og 6. klasse underviser jeg eleverne i viden om sanser og laver forløb, hvor der er fokus på sansernes brug. Denne viden danner grundlag for mange efterfølgende smagsdomme.
Lærer du ikke eleverne om æstetiske læreprocesser og sanserne i den obligatoriske del – og hvordan?
Stopper vi med at lave mad, fordi vi ikke sanser den?
Det klinger måske en smule hult, når man vil holde foredrag for børn, fordi de ikke ved, hvordan man smager på mad, hvilket folkeskolen ikke kan lære dem iflg. artiklen. Det er den selv samme målgruppe, som der skal holdes foredrag for – uden forældre.
Dernæst begrundes der med målgruppen, de 18-25 ikke laver megen mad. Folkeskolen slutter ved 15-årsalderen. Der er immervæk et slip på 3-6 år, inden børnene flyver fra reden, hvor der kan ske mange gastronomiske ting, som skolen ikke kan gøre så meget ved – og dog.
Vi, madkundskabslærere, kan godt gøre en forskel!
Det er en proces, og en proces tager tid at implementere.
Vi kan give eleverne viden og danne et fagligt grundlag, således de kan fortolke og vurdere æstetiske indtryk.
Vi kan lære eleverne at skelne mellem forskellige grundsmage, konsistenser og aromaer.
Mest og vigtigst af alt, kan vi inspirere til at gå hjem og lave mere mad efter skoletid.
Men når alt kommer til alt, kan vi kun inspirere og lære fra os i skoletiden, da vi ikke bestemmer, hvad eleverne, og deres familier skal lave i fritiden.
Vi kan ikke tvinge familier til at lave mad sammen, men vi kan understrege vigtigheden heri. Der er nemlig et stort sanseligt og dannelsespotentiale i at lave mad sammen i familien. Og så er det kvalitetstid.
Hvis jeg ikke kan gøre en forskel som madkundskabslærer i 120 timer på to år, så tror faktisk heller ikke, at den gode Hr. Bredahl kan med et eftermiddags-onemand-madcirkusshow.
Når det er sagt, tror jeg kun at showet kan blive godt, hvis det er lige så godt, som Hr. Bredahls bogarbejde. Vildt inspirerende!
Hvordan arbejder du med sanserne i din madkundskabsundervisning?
Sanselige hilsner fra madkundskabsfaget, som sagtens kan lære børn om brugen af sanserne.
Christian
Linket kræver desværre abonnent-login
