Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Verdensmål og madkundskab

Det bedste tilbud til dig, hvis du skal have 6, 7 eller 8 klasse næste år til madkundskab. I dette skoleår har vi været 40 klasser som har afprøve bøgerne ”Verdensmål og madkundskab” skrevet af Helle Brønnum Carlsen og sponsoreret af spar Nord Fonden og Folkeskolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu kan du være med på holdet til næste år. Hold øje med reklame og tilmelding i Folkeskolebladet. Materialet er gratis, men hvis du vil have materialet før sommerferien, skal du melde dig til inden den 11.maj.

På grund af Corona, fik vi alle desværre ikke fuldført hele forløbet, men der blev lavet en rigtig god evaluering.

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Bøgerne består af en kogebog, en teoribog, lærervejledning og en power point. Bøgerne kan bruges som undervisningsmateriale i alle tre år.

Teoribogen bygger på det holistiske bæredygtighedsbegreb som er en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske. For 6. klasserne er teoribogen god som lærer baggrundsviden sammen med power point billederne. Her var det mig som lærer, der fortalte og fik en rigtig fin dialog med eleverne.  For valgholdet er teoribogen materiale som eleverne kan fordybe sig i i løbet af 7. og 8. klasse. Med en gennemgang på forskellige niveauer, er der bygget et godt fundament før eleverne skal lave deres afsluttende prøve. 8 klasseeleverne kan bruge bøgerne til deres prøveoplæg.

I kogebogen er der retter, som Helle Brønnum Carlsen har givet sit præg på og tilpasset i størrelse til madkundskab i skolen. Alle opskrifter har hun prøvet af med sine egne elever. Opskrifterne er virkelig lækre, og jeg synes, det er frækt, og jeg har aldrig prøvet eller tænkt tanken, at man kan servere Moules Mariniéres med hvidløg og persille i madkundskabsundervisningen. Nogle af mine elever havde smagt muslinger før. Andre anede ikke, hvad det var og var noget skeptiske. Men alt blev spist. 2 kilo muslinger kostede 115 kr., og der er smagsprøver nok til en klasse.  

Lærervejledningen er selvfølgelig også delt op i 6. klasse og valghold. De første opgaver følger man opskrifterne, senere, når der er indlært nogle flere teknikker, er der skemaer som lægger op til forskellige valgmuligheder ud fra de rester man nu har i sit køleskab.

Jeg er i hvert fald med igen næste år.