Blog

Alt ud af skabene! Aftør alle flader!

Operation Snedige Sølvfisk - Hovedrengøring

Argh, ja. Det er den tid på året. Jul… Og hovedrengøring! Det er en nødvendighed, da madkundskaben har mange fjender…

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens madkundskabs-
rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Af fjender kan der nævnes: En ilde tilredt madkultur, samfundstendenser, vilje, motivation, ringe og ligegyldige budgetter og anden former for nedprioriteringer – og Lepisma saccharina.

Fjenden

Fjenden beskrives som havende en længde på ca. 12-25 mm. Den tilhører de vingeløse insekter.

Lepisma saccharina er det latinske navn – et "urinsekter" af ordnen Thysanura, der har eksisteret i mere end 300 mio. år.

How to do? 1) Kom et barn ind i et skab med en let fugtig klud. 2) Luk ikke barnet ud, før det melder om total elimination af sølvfisk og andet utøj...

Missionen…

Fjenden kan bringe den helt store frygt frem i madkundskabseleverne – navneligt feminine madkundskabselever, som vil reagere med hvine og skingre skrig, når Lepisma saccharina kommer frem fra sit mørke skjul.

Missionen for bekæmpelsen af fjenden må derfor være total eller delvis udryddelse i madkundskabslokalet, hvilket vi kan gøre på flere måder.

Af løsninger kan nævnes; at minimere og fjerne madrester, da fjenden hovedsageligt lever af netop madrester med rester af proteiner og andre døde insekter. Dernæst kan vi sænke luftfugtigheden i madkundskabslokalet, da denne kan frembringe større eller mindre mængde mug- og skimmel, hvilket også får Lepisma saccharina i trivsel.

· Luft ud 2-3 gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter.

· Støvsug og aftør i sprækker og revner og gør grundigt rent.

· Undgå for meget gulvvask, da sølvfisk er glade for fugt (svær i et madkundskabslokale = daglig rengøring).

Rengøring af skål og sikring af total elimination af fugtig, da dette tiltrækker fjenden.

Mission = Tilnærmelsesvis hyppig overfladisk rengøring efter endt madkundskabslektion samt 2 årlige hovedrengøringer.

Det reelle trusselsbillede

Minimal…

Sølvfisk er ikke en skid farlig…

Det er mere ideen og tanken om et insekt i vores fødevare, som giver indtryk af fordærvelse und so weiter.

Det er således ikke madkundskabslærere, som skal være bange for Lepisma saccharina. Det er snare frimærkesamlere og andre lignende godtfolk, da fjenden er helt tosset med mug- og skimmel i fugtigt papir.

Vedhæftet findes udførelsen til Operation Snedige Sølvfisk.


Bestikkelse har mange ansigter i vores samfund. Madkundskab er ingen undtagelse. Bestik eleverne med risengrød...














Julende-, renlige- og madkundskabslige hilsner

Christian


Hovedrengøring
Hovedrengøring