Læs mere fra bloggen: Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Undskyld Judith & Camilla…
Jeg vil egentlig have skrevet om Madaktion- og Madkampskurserne denne lørdag formiddag… Men det gør jeg ikke; derfor på forhånd undskyld Judith og Camilla
På tirsdag kommer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nemlig på besøg på Folkeskolen og besvarer spørgsmål fra lærerne/læserne om Regeringens skoleudspil live på folkeskolen.dk fra kl. 16 til 16.45.
Måske der er noget i gære?
2,6 milliarder er på vej til de kreative fag. Eller nu må vi se…
Du har måske allerede set regeringens mange ideer (jeg tør ikke kalde dem tiltag – endnu) i den sidste udgave af Folkeskolen, som gerne skulle være dumpet i din postkasse.
Her kan du læse om en hulens masse politiske ting og sager, som der skal gøres ved folkeskolen – og der er blevet skulet til madkundskabsfaget.
Madkundskabsfaget har været negligeret, nedprioritet og set som et lille fag med meget lidt anerkendelse i mange år.
Måske der er noget i gære? For hvad kommer der til at ske?
Hvordan skal de mange milliarder fordeles mellem skolerne, når der på visse skoler jo har været kommuner, som faktisk har vedligeholdt og sørget for “opdateringer” af faglokalerne? Bliver de mere konkrete, og vi klogere på tirsdag? Er det bare hver skole, som får en blankocheck på 2 millioner - eller deromkring: “Værsgo, at bruge løs efter forgodtbefindende”…?
Hvad kan vi tage med tilbage til faglærerne her?
Og hvad kræver det, eller hvad skal de respektive skoler konkret gøre for at få adgang til milliarderne?
Sidst men ikke mindst, hvordan sikres det, at pengene bliver brugt på det rigtige - altså på faglokalerne? Altså hvordan og bliver pengene decideret øremærket, eller kan vi risikere at de ender med at lappe huller til tolærerordning, vikarpuljer eller andre inventar på skolerne, som måske ikke liiige er blevet vedligeholdt hen over de sidste årtier.
Nu må vi se, og det bare er klassiske politiske luftkasteller…
Hvor om alt er, bliver der sat fokus på vores fag for en stund. Og det er dejligt!
Nå ja, har du husket at prikke din leder, om du må komme på Madaktionskurset eller Madkamp?
Det er for pokker gratis!
Faktisk får du og skolen penge for at tage på Madkamp-kurset i år!
800 bobs til madkundskabsbudgettet!!!
Læs mere her:
Tilmeld dig Madaktion her: https://www.madkulturen.dk/madaktion/
Tilmeld dig Madkamp her: https://www.madkulturen.dk/madkamp/
Argh, så fik jeg da skrevet lidt herom;-)
Madkundskabslige hilsner
Christian