En smule dårlig samvittighed – eller…?

Der var vist nok 51 ud af 64 elever, som havde madkundskab som første prioritet!

Den ligelige fordeling

Jeg arbejder på en relativ stor skole, som er tresporet.

Vi udbyder alle de praktisk musiske fag, og vi har et super samarbejde fagene imellem.

Jeg plejer at prale med, at vi er gode til give 80-85 % af eleverne deres førsteprioritet, og at alle som minimum får deres anden prioritet.

Ovenstående tal giver sig selv. Det kan vi ikke i år.

Procenten af andenprioriteter stiger noget mere i år.

Dilemmaet?

Jeg knuselsker at madkundskab er blevet et prøvefag. Det er en opprioritering, og det giver mit hovedfag den opmærksomhed og respekt, som der har manglet.

Men der er også et eller andet, som pirrer og irriterer mig i organiseringen af de praktisk musiske fag, når eleverne skal have en karakter i et fag, hvor de teknisk set ikke kan være sikre på at få det fag, som de brænder mest for.

Personligt vil jeg blive irriteret som forældre, hvis min datter ikke kunne få billedkunst og min søn ej madkundskab, da det er de to fag, som de er skrappe i (og såfremt det er de fag, de ville have, når tiden er).

Politik som måske ikke er tænkt til enden…

Lidt skolelærerrebelsk kunne man fristes til at sige, at det jo bare er en classic-politiker-jeg-har-ikke-fingeren-på-pulsen-beslutning med de praktisk musiske fag.

Jeg har ikke løsningen, hvilket jeg egentlig mener man bør have et bud på, hvis man forholder sig kritisk til noget i livet.

Har vi den rigtige løsning på min arbejdsplads?

Det ved jeg ikke.

Ofte kunne jeg godt savne nogle ordentlige guidelines til at implementere tiltag i folkeskolen.

Måske madkundskab slet ikke skulle være med i prøvevalgfagspuljen og i stedet være et obligatorisk fag som mange andre fag i udskoling, hvor der sluttes af med en prøve (hmm, så havde jeg måske alligevel et forslag) .

Men det er sikkert for dyrt for staten og skolebudgetterne.

Madkundskab er jo ikke et billigt fag…

Jeg tog hjem med blandede følelser – og lavede lækker mad

Jeg sad til et elevfordelingsmøde med en smule dårlig samvittighed, over det besvær det blev at dele eleverne. De er jo tilsyneladende tosset med madkundskaben.

Modsat er der også en mavefornemmelse, som siger mig, at madkundskaben er inde i en skidegod udvikling.

Og det skal vi saftsuseme lukrere på!

Jeg tog hjem med blandede følelser og satte en simrebandit over i køkkenet, mens dagens sidste opgaver kom i hus. Gammeldaws oksesteg med et lille twist. I disse Putin-tider fandt jeg faktisk i et lille stykke oksekød til en Vejgaard-Dollars i Brugsen i Svennern’. Braiseret, glaseret og grillet oksebandit på kartoffelmos af kartoffelrester, hvidvinsindkogte gulerødder, hårdt sauteret squash og rødløg og en sauce på braiserfonden, toppet med ramsløgskapers. Alt sammen fra egen have. Næste skridt må jo fandme være at have en ko til at græsse i haven.

Hvordan fordeler I eleverne til de praktisk musiske fag på din skole?

Madkundskabslige hilsner

Christian