End of the line…

Jeg er ikke en af de selvudnævnte coronaeksperter, som har læst et tilfældigt uddrag af en eller anden vilkårlig Covid-19 undersøgelse.

Jeg er ej heller oppositionspolitiker-wannabe, som forsøger at høste stemmer og skabe splid i befolkningen, mens folkesundheden er i spil. 

Jeg er bare en simpel lille madkundskabslærer, som elsker den kontinuitet og udvikling det giver mine fantalastiske elever, hvor glæden af vellykkede madprojekter bringer os et skridt nærmere dagen på den anden side af corona.

Bevares, der er mere i livet end madkundskab

Men nu er det her jo en madkundskabsblog, som skal varetage og debattere fagets interesser og mulige udviklingsområder. 

Efter 3 måneder med kontinuitet i den virtuelle undervisning, skal der andre boller på suppen. 

Og suppen smager vidt forskelligt rundt omkring. Men fælles for alle, tør jeg godt sige, har nogen brændt suppen på. Den er godt og grundig bitter… 

Endnu en gang formår politikere at sætte tiltag i søen med kort varsel, som de ikke har den fjernest anelse om, hvordan fungerer i praksis.

Lorten forplanter sig endnu engang ned gennem systemet, mens diverse, prisgivet, ledere prøver at navigere i kaosset af politiske tiltag, som balancerer på en knivsæg af folkesundhed og tilfredsstillelse af oppositionspolitikere.  

Tilbage står vi (madkundskabs-) lærer med aben endnu en gang 

En uge i skole, en uge hjemme, og eleverne må ikke blandes på tværs af klasserne. Der døde udskolingens praktiskmusiske undervisning, og vi får et major-set-back (ligesom i foråret) ift. prøvevalgsfagenes eksamen i 2022. 

De næste tre måneder byder jo nok ikke på undervisning i prøvevalgfagene, hvilket vi jo så konsekvensen af sidste år med dette års aflyste prøver. 

Måske der også er ledere, som tolker de politiske regler, så i at der slet ikke må udøves madkundskab pga. afstand etc.

Er det tanken der tæller?

Er det en god tanke, eller er det politisk kispus?

Den er i hvert fald ikke tænkt til ende. 

Hvorfor ikke bare holde eleverne hjemme til virtuel undervisning, samt supplere med de sociale dage, som vi har nu? Man har ikke en gang prøvet konceptet af i mere end to uger, før der kommer nye ændringer. 

Deja-vu til 2020-skoleårets konstante og ugentlige tiltag med sygt meget ekstra forberedelse til følge???

Alternativt, kunne man prøve at sende alle elever i normal skole og prøve det af. Vi kan jo altid rulle tilbage til virtuel, hvis smitten tager til. Vi lærere er jo trods alt rutineret i virtuel undervisning efterhånden.

Hov, for satan, Christian – nu blev du næsten alligevel selvudnævnt coronaekspert. Undskyld.

Og til politikertyperne; så får I lige et billede af, hvordan man skaber vellykket bitterhed. Et lækkert grillet spidskål med Vesterhavsost, som komplimenterer alle elementerne på en tallerken med lårtunge, kartoffel/svampemos, cremet paprikasauce, glaseret perleløg.

Jeg trøster mig med den undervisning, jeg har kunnet lave og give de sidste tre måneder. Og jeg trøster mig med at have 6. klasserne, til såvel fysisk som virtuel madkundskab. 

Men nøj, hvor har jeg endnu engang ondt af 7. og 8. klasserne.

Hvad skal det ske af opfindsomme tiltag på din skole efter påsken?

Lidt bitre, påskehilsner…

Christian