A home economics carrol

Julen nærmer sig med hastige skridt og således også i madkundskab. Jeg indtager forfatter- og instruktørrollen, som en wannabe Charles Dickens i min version af 'Et madkundskabsligt juleeventyr'.

Dette er således eventyret om, hvordan vi en enkelt undervisningsgang på sjette årgang i madkundskab arbejder med en masse forskellige æbleskiveopskrifter.

Den danske jule-madkultur indtager rollen som Ebenezer Scrooge. Jeg, Christian Svane, indtager rollen som de 3 ånder, der hjemsøger den danske julemad madkultur med forskellige æbleskiveopskrifter, som kan være med til at bringe julen ind i elevernes madhjerter.

En madkultur under pres

For de fleste af os er julen forbundet med mange traditioner. Der skal koges klejner, bages æbleskiver, kagedåserne skal fyldes med småkager, og vi skal have gløgg.

Julemad har altid haft en speciel plads i danskernes hjerter og maver. I alle de danske hjem, fattige som rige, har man altid prøvet at gøre julemaden mere festlig og overdådig end hverdagsmaden.

Mange af de retter, som vi stadig spiser til jul og til tider tager for givet, var i gamle dage festmad eller fin mad, som man spiste ved særlige lejligheder eller julehøjtiden. Et godt eksempel herpå er æbleskiven.

I dag kan man få alverdens erstatninger til arbejdet i køkkenet. Hvorfor tyr vi til disse løsninger? Har vi for travlt? Er vi blevet dovne? Har vi mistet forbindelsen til vores madkulturs rødder? Spørgsmålene er mange. Jeg har ikke det endelige svar, men i madkundskab kan vi tage madkulturen under lup, og vi kan give eleverne en viden, såvel praktisk som teoretisk, som kan give dem en indsigt i den danske madkultur – i julen.

Æbleskiven er ingen undtagelse

Æbleskiver kan i dag fås i kæmpe frostposer med 50 stk. i supermarkederne. Du kan nemt tage en pose æbleskiver op af fryseren, komme dem i ovn eller mikroovn og 20 minutter senere kan du så få æbleskiver til din eftermiddagskaffe med flormelis og syltetøj.

I madkundskab gør vi det old school. Her skal vi tilbage til de gamle dyder. Jeg har fået lidt hjælp af Le Creuset til min undervisning. Så her kan vi arbejde med de klassisk gode støbejernspander. Og ja, det tager længere tid og er mere møgsommeligt at lave sine egne æbleskiver. Men hyggen og samværet omkring æbleskivebagningen og ej at forglemme, smagen, er bare fantalastisk! Jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i selv at lave æbleskiverne.

Til undervisningen:

Mine elever trækker lod om hvilken type æbleskiveopskrift, de skal arbejde med. Så smager vi på hinandens æbleskiver bagefter. Nogle elever har måske overskud til at arbejde med flere typer æbleskiver. Men ellers deler vi de forskellige æbleskiver imellem os. Æbleskiver er heldigvis billige at arbejde med i madkundskab.

Her følger, hvordan 3 madkundskabslige ånder hjemsøger den danske madkultur med 3 bud på, hvordan vi kunne, og måske burde, arbejde en enkelt undervisningsgang på 2 lektioner med forskellige former for æbleskiver gennem historien.

Kan vi bringe juleånden tilbage i den danske madkultur?

Den første ånd…

En æbleskive med æble i…

Du har måske en ide om, hvorfor og hvordan æbleskiven har fået sit navn.

En gang var der æbler i… Bum, længere er den sådan set ikke.

Men hvad du sikkert ikke ved, er at æbleskiverne i 1700-tallet bestod af rigtige æbler skåret i tykke skiver. Efter at man havde taget kernehuset ud af de skrællede æbler og skiveskåret dem, dyppede man skiven i dej og kogte den i afklaret smør. En sand kaloriebombe i nutidens samfund. Hvis man skulle lave denne opskrift i dag, kunne man fristes til at bruge en frituregryde. Dette kræver dog, at man vil arbejde med netop frituremetodikken med sine sjetteklasser.

Den anden ånd…

Senere, kom der en ny måde at lave æbleskiver på. Æbleskiverne blev lavet af skivede æbler dyppet i dej og stegt på en pande. Dengang havde æbleskiverne ikke de fine og ens former, som du kender fra frostposerne i dag. Det var forskellige former, som de fik, og det var straks et større arbejde at fremstille 50-100 æbleskiver til en familiesammenkomst. Denne gamle udgave af æbleskiver er heller ikke så udbredt i dag, men kendes stadig på den sønderjyske ø Als, som stegte æbleskiver.

Den tredje ånd…

I starten af 1700-tallet begyndte man også at lave æbleskiver i særlige æbleskivepander. Æbleskiverne blev på denne tid brugt som festmad, fx omkring fastelavn, eller som en dejlig sød dessert. Når man virkelig skulle have fest, bagte man af det fineste hvedemel man havde. Og således også om julen.

På landet havde man ikke råd til det fine mel, så man bagte sine æbleskiver af rugmel eller sigtemel, hvilket gjorde dem noget grovere, end vi i dag er vant til.

Fremtidens ånd

Hvad skal der blive af æbleskiven? Hvordan kan vi arbejde med æbleskiven i fremtiden?

En æbleskiveopskrift som jeg introducerer til mine elever, er at lave æbleskiver ved hjælp af en sifonflaske. Det er ikke mange skoler, som har sifonflasker, men de kan efterhånden fås til en ok pris hos din lokale isenkræmmer. 200-300 kroner og sifonpatroner til 3-4 kroner stykket, og du kan begynde at lege med at komme din æbleskivedej i sifonflasker, lade den med 1-2 sifonpatroner, ryste flasken, og skyde dejen ud i æbleskivepanden fra sifonflasken. Det vil give nogle ualmindelig dejlig luftig æbleskive, da dejen bliver tilført en masse luft/gas, inden den skydes ud i æbleskivepanden.

Ho ho ho, for den danske madkultur!

Æbleskiver betegner i dag en dansk delikatesse, hovedsageligt bestående af en pandekagedej, som via stegning i en æbleskivepande bliver formet til kugler. Man nyder dem lune og får normalt flormelis, syltetøj og evt. et glas gløgg hertil.

Fremstillingen af æbleskiver med en æbleskivepande tager relativt lang tid. Det er sikkert også det hårde lange arbejde, som har gjort dybfrosne æbleskiver så populære. På trods af sit navn indeholder æbleskiver i dag typisk ikke æbler.

Ordet ”æbleskive” er således bibeholdt, selvom man ikke længere tilsætter nogen form for æbler. Men prøv at komme et æbletern ind i en æbleskive, inden du vender den på panden. Det giver en dejlig friskhed til æbleskiven.

Således et juleeventyr af madkundskabslige dimensioner. Jeg håber, at du med dette eventyr har fået en smule inspiration til, hvordan vi kan gå ind og arbejde med den danske madkultur i julen i madkundskab.

Jeg bruger som sagt en masse forskellige opskrifter til at lave æbleskiver (søg bare på internettet). Men vi kunne også nøjes med at lave en æbleskive i en æbleskivepande ud af en dej. I denne dej kan vi prøve at komme æbletern eller æblemos ned i æbleskiverne. På denne måde får vi genoplivet og arbejdet en smule med dansk madkultur, som den engang var, men også hvordan den kan være i fremtiden.

Se, det var mit bud på Et juleeventyr af madkundskabslige dimensioner. Jeg kan ikke skrive slutningen uden din hjælp! Jeg skal bruge din hjælp til at gå ud og undervise i æbleskiven og dens danske madkultur, således at vi kan holde fast i disse hyggelige og gode danske juleværdier.

Vil du være med til at færdiggøre mit madkundskabslige juleeventyr?

Julende madkundskabslige hilsner

Christian