Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Så begynder vi igen.
Jeg har gjort noget næsten ulovligt i dag. Jeg har besøgt min datter og svigersøn og vores børnebørn. Vi var udenfor, vi kyssede ikke, vi gav ikke knus, men vi var sammen for første gang i meget lang tid. Vi voksne blev i hvert fald enige om, at nu havde vi alle overholdt de retningslinjer, der var meldt ud. At vi alle var raske lige nu, og det er ikke sikkert, at jeg ville blive ved med at være det.
For på tirsdag skal jeg begynde i skole igen. På torsdag kommer de børn, jeg skal nødundervise, og så er jeg måske en stor smittekilde. Hvor meget skal jeg så passe på, når jeg kommer hjem? Hvor lang tid kommer der til at gå før jeg ser mine børn og børnebørn igen?
Tør du være sammen med mig?
På den ene side er jeg lidt nervøs for at komme ud i samfundet igen. Jeg er ikke i risikogruppen men alligevel 62 år (i Italien blev patienter over 60 år ikke lagt i respirator). Selvfølgelig skal samfundet lukkes op igen på den ene eller anden måde. Jeg tager ikke stilling til, om det er den rigtige eller forkerte beslutning. Det er den beslutning, der er meldt ud fra sundhedsstyrelsen og ministeriet, og jeg møder selvfølgelig op, det er mit arbejde. Men jeg kan også blive sådan lidt fanden i voldsk. Okay, jeg tager min del af denne tjans. Men hvis jeg kan være sammen med en masse børn ude i folkeskolen, så kan jeg jo være sammen med alle de mennesker, der tør være sammen med mig, når jeg får fri.
På tirsdag skal mine kollegaer og jeg på arbejde igen, og så skal vi finde ud af, hvordan vi skal fordele eleverne i klasselokaler og uderum, når de kommer torsdag. Det skal nok gå, men spændende bliver det.