Corona – hvad er det?

Allerede ude på parkeringspladsen mødte jeg de to første kollegaer. Vi nikkede og sagde pænt: ”Hej, nå det var den ferie. Nu er vi her igen”.

I døren mødte vi en afdelingsleder, der gav hånd til mine to kollegaer. Vi blev alle tre noget overrasket, og selvom mine kollegaer gav hånd tilbage, snakkede vi om, at det var da ikke en god idé.

Det gentog sig heller ikke. Vi gav albue hele vejen rundt. Det virkede okay. Så blev vi alle budt velkommen til et nyt skoleår. Der var rundstykker, smør, pålæg, ost og Nutella. Tre hurtige kollegaer havde skåret rundstykkerne over, og vi tog det, vi havde lyst til. Vi smurte alle med den kniv, der stod i Nutellaen.

Da vi havde tygget af munden, rejste vi os alle godt 50 personer op. Nu skulle der synges. En enkelt sagde: ”Jamen så skal der jo være 2 meter imellem os”, men måske var jeg den eneste der hørte det! Pianisten havde allerede sat sig til klaveret, og vi sang den meget smukke: ”Sommerens Ø”, med cirka en halv meters afstand.

Vores leder understregede, at det nu er læringen, der står øverst, dog stadig med brug af sprit. Vi skal tage de fornuftige valg. Der må laves mad i skolekøkkenet, og der må bades efter gymnastik. Håndvaskende, der var sat ekstra op, da vi havde nødundervisning, er sendt tilbage. Der er ikke restriktioner vedrørende frikvarterer. Vi følger det skema, der er lavet. Altså skifter vi klasser flere gange i løbet af dagen. En enkelt sagde: ”Jamen så skal der jo være 2 meter imellem os”, men måske var jeg den eneste der hørte det! Vi indkalder til de sædvanlige forældremøder.

Måske undrer vi os lidt, men nu er vi i gang – Corona er ikke her.