Prøve-prøver i madkundskab: Sådan gør vi eleverne trygge ved afgangsprøven   

"Kære kollega

Torsdag d. 13. marts vil vi gerne stjæle alle jeres elever.

Traditionen tro vil vi afvikle en prøve-prøve i de praksis-musiske fag, således eleverne oplever en prøve inden eksamenerne. De skal blive en smule mere trygge i processen.

Vi har alle elever hele dagen, men det kan ske, at der er behov for en enkelt vikardækning her og der for os i andre fag.

Du vil blive prikket af os, hvis vi har behov for at blive dækket andet steds - ellers er der lidt ekstra forberedelsestid😉

Vi håber ikke det har nogen uheldig indflydelse på din årsplanlægning og ellers må du endelig råbe højt, og vi må tilpasse

Vi orienterer eleverne og forældrene herom. 

Mvh

Praksis-musiske lærere"

Tryghed i processen

Vi kommer ikke udenom, at madkundskab er blevet et prøvefag. Men hvordan gør vi eleverne bedst muligt klar til en madkundskabsprøve?

Vi skaber en undervisning, der tilgodeser prøven og har en bred pædagogisk rækkevidde i sin praksis, uden at det bliver teaching-to-the-test.

Opskriften er simpel:

1) En forberedelses- og planlægningsgang

2) En afprøvning i praksis

Dette gør jeg tit i slutningen af forløbene, da formen faktisk ikke er tiltænkt prøven, men snarere er en del af min vision om, at eleverne får en vis medbestemmelse, bliver mere selvstændige, tager ansvar og strukturere egne arbejdsprocesser i undervisningen. En oftest meget motiverende arbejdsform blandt mine elever – velvidende at de og jeg helst vil lave mad hver gang. Det virker til, at de kan se kompromiset i disse undervisningsgange.

Og så lige en selvmodsigelse, for dette indlæg handler netop om teaching-to-the-test.

En vis tryghed

Min tanke er ikke at teste eleverne, men at give dem en introduktion og ide om, hvad der er i vente. Jeg tror på, at et sådant kendskab kan give eleverne en vis tryghed. Der er med andre ord ingen grund til at gå og være nervøs over de mange potentielle scenarier, som kan spille puds med deres sind i tiden op til. Hvis de kender prøveformen og gangen under prøven, må det give en vis tryghed.

Eleverne skal prøve:

• At stå på egne ben – og måske endda fejle.

• At sidde med de rigtige dokumenter og anvende to timer konstruktivt i forberedelsesfasen.

• At vurdere om de vil gå hjem og øve i løbet af ugen mellem de to første prøvefaser.

• At se hvad det vil sige at arbejde i køkkenet i to timer.

• At lave et mundtligt oplæg og indgå i en lille dialog med mig.

Alt sammen for at give vished og tryghed i processen. Uvished er vel det værste, man kan gøre ved et menneske. Og hvorfor skulle man dog sætte en folkeskoleelev i den situation ved den første afgangsprøve?

”Må jeg låne klassen?”

Første forudsætning er at have nogle timer til rådighed og at afsætte nogle timer til konceptet.

Første gang er ligesom planlægningsfasen til prøven. Jeg har 3 x 45 minutter, men jeg har også gennemført denne del på 2 x 45 minutter før, hvilket gik fint.

Jeg planlagde at have en prøve-prøvedag på en torsdag, da jeg har eleverne her. H&D-holdet afprøvede samme dag, således havde vi alle elever på 8.årgang (Læs: Vi har kun to hold, grundet skolens størrelse).

Ugen inden afviklede vi forberedelsesfasen i selve undervisningen, hvor vi trak nogle udvalgte prøveoplæg, fandt opskrifter, lavede bestillingssedler, organiserede arbejdsfordelingen og planlagde små oplæg på cirka 5 minutter ved hjælp af modeller, plancher og PowerPoint.

Anden gang, den efterfølgende torsdag, havde jeg en hel dag til at afvikle prøve-prøven. Et morgenrun og middagsrun. Det var en lang, men fed dag.

Efter eleverne havde lavet mad, var der indsat tid til smagning af maden, hvor eleverne blev kaldt ind til en hurtig snak, mens maden var varm. Bagefter blev eleverne sendt ud af lokalet, og senere blev eleverne trukket ind til små oplæg og en lille snik-snak. 

Jeg gav eleverne en cirka-karakter (læs: denne er jo også afhængig af censor), og gav dem nogle råd med på vejen. Til sidst stod den på rengøring og så frihed.

Sådan gik det

Eleverne var megaseje, og det var tydeligt, at de er vant til forberedelsen og den praktiske del. De havde lagt meget energi i at lave deres mundtlige oplæg, hvilket vil give dem supergode udgangspunkter for den videre samtale til prøven.

Madkundskabslige og mætte hilsner

Christian