Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Nyt madkundskabslokale? Afsnit 2
Over den kommende tid, måske et skoleår, vil jeg lave en lille sideløbende ”madkundskabskrønike” om udviklingen i byggeprocessen af madkundskabslokalet på min arbejdsplads.
Så er der nye tegninger!
Ninja-køkkenmanden er kommet med et lækkert bud på vores madkundskabslokale!
Plantegningen bliver langt hen ad vejen den samme som på det gamle lokale.
En vigtig detalje i vores lokale er, at døren i nederste højre hjørne er en indgang til et stort viktualierum. Her har vi allerede ekstra grej og langtidsholdbare råvarer.
Plantegningen for lokalet bliver meget lig det gamle køkken.
Vi holder formen, hvor der er plads til 2-3 elever på hver side at køkkenerne.
Det mest optimale er selvfølgelig at have 2 mand på hver side = firemandsgrupper = godt med arbejde til alle. Men det er vel ønsketænkning i den moderne danske folkeskole, ikke?
Det hygiejniske perspektiv
Det skal være nemt at holde rent og give videre til næste bruger/klasse, da der er mange brugere i et skolekøkken. Derfor er jeg fan af industri-looket. Overflader som er let tilgængelige og nemme at holde. Ikke så mange skabe og skuffer, hvor der skal kontrolleres redskaber og rengøring.
Dog har køkkenerne stadig en vis opbevaringsplads.
Jeg er helt tossig med det rigtige industri-look. Det giver få men fine overflader og det er mere lige til at holde rent hygiejnisk.
Kunsten at give et pænt køkken videre
Jeg er af den overbevisning, at det er lettere at holde madkundskabslokalet fint og rent, hvis det er fint og rent, når jeg giver det videre. Mine kollegaer er således gode til at give lokalet videre til madkundskaben.
Strukturen i køkkenet holder sin form. Der er stadig plads til opbevaring ude i køkkenerne af de redskaber, som der anvendes ofte. Det skal siges, at vi i covid-19-nedlukningen fik lavet et godt viktualierum, hvor vi kan have en del opbevaring. God opbevaring tror jeg er vigtig, hvis du kører med industrikøkkenet, da du ikke har så mange skabe.
Vi har stadig opbevaringsplads til diverse maskiner på bagvæggen. Det ser dels godt ud og dels inspirerende, når eleverne kan se ismaskinerne m.m. Det skaber i hvert fald en vis snak med mine elever, når de spørger ind til, hvornår de skal arbejde med disse redskaber.
God plads, masser af luft og et godt samlingspunkt i midten af madkundskabslokalet.
Så hvad tænker du om tegningerne og er I måske også i opbygningsmode eller overvejelsesfasen?
Fortsættelse følger snarest…
Stay tuned!
Mange Byggemand-Bob-hilsner
Christian