Dilemma: Planlægningen og læringsmål versus motivation og lyst

Kære Mads & Monopolet

Jeg er en ung mand på nogen og tredive år. Vi kunne kalde mig Preben…

Mit dilemma går på at mit prøvevalgsfagshold, vi kunne kalde dem Berit, er ved at være skrappe i køkkenet og i det praktiske arbejde. Gode rutiner, god succesrate i madlavningen, masser af gåpåmod og god motivation. 

Meeen…

De er ikke så faglig stærke. Eller de er ikke lige så faglige stærke, som jeg (og Fru Rosenkrantz-Theil & Co.) måske gerne vil have, at de skal være. Faktisk lægger de ikke så megen energi i det faglige arbejde, som jeg gerne ville have det. Det gør de til gengæld i det praktiske arbejde! De er ikke nødvendigvis den næste Ramsey, Valdemarsro eller Blumenthal (læs: men det kan de sikkert blive). De er bare søde og dejlig, laver deres praktiske arbejde og oprydning ganske fint, og vi har generelt bare nogle gode timer. 

Men det er som om, der mangler noget…

Jeg bliver så ked af det…

For jeg lægger en hulens masse energi i den faglige forberedelse. Jeg brænder selv utrolig meget for madvidenskaben og al den teori, der lægger i madlavning. Dette prøver jeg at vise eleverne via min entusiasme for faget. Min didaktik, min undervisningsplan spiller max, der er progression og sammenhænge i emnerne, og vi bygger hele tiden på. Total Vygotsky stilladsering! Klasseledelsen er fin. Der er ro og orden. Relationsdannelsen er der. Vi har en god stemning og kan lave sjov og stadig løse opgaverne.      

Kære Mads & Monopolet; når alt kommer til alt, vil jeg egentlig bare allerhelst inspirere eleverne til at gå hjem og lave mega meget mad. Eller måske bare bidrage til familiens madplaner. Danne dem for livet og give dem en god tilgang til madlavning.

Men jeg ønsker også at min elever får en god eksamen, en god karakter – men det kræver også teoretisk viden og at få dette.  

Jeg har lavet en liste med tre muligheder...

a) Skal jeg gå mere over til Pavlovs behaviorisme med belønningspædagogik for gode opgaver og opfyldte læringsmål?

b) Skal jeg droppe al det praktiske arbejde i madkundskab og kun læse teori? 

c) Skal jeg sige: ”Hul i de ski€#% karakterer og læringsmål”, og bare give den  max gas på madlavningen?

Eller har I en helt fjerde mulighed?

Så kære Mads & Monopolet, hvad skal jeg dog gøre?

Madkundskabslige hilsner

Preben (a.k.a Christian)