Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Og karakteren er?
Har du prøvet at lave prøve-prøver i madkundskab? Det er skide skægt og lærerigt for eleverne – og giver dem en anelse om sommerens komme og strabadser.
Vol-au-vent med økologisk dansk ungkvæg og svampesauce på danske markchampignons
Roulade med gammeldaws æblekage
Og jeg fik serveret og blev inspireret!
Gruppen bestod af to elever, som serverede en lækker og elegant vol-au-vent med ungkvægtern i en cremet og velsmagende svampesauce. Det var deres take på en anderledes tartelet. Samtidig blev der serveret en snorlige og millimeter præcis roulade, som var smukt afbagt. Men inden i var der ikke bare syltetøj. Der var en gammeldaws, makronknasende og let syrlig æblekage! Hertil perfekt pisket flødeskum.
Forløbet i grove træk
Forløbet strækker sig over 3 gange. Første gang går med praktiske ting og planlægning af indkøb og arbejdsfordeling + teoriarbejde. Eleverne danner grupper og trækker et prøveoplæg. Anden gang er den praktiske prøve, hvor der kun laves mad. Tredje gang er efterarbejde og evaluering af arbejdet.
Gruppen trak dette prøveoplæg:
Gruppen havde trukket dette prøveoplæg, hvor de skulle fortolke klassiske danske retter.
Tiden tillod ikke mundtlige fremlæggelser. Eleverne knyttede derfor et par ord til maden, når den blev serveret, og så afleverede de det mundtlige arbejde skriftligt. Tredje gang lavede eleverne en opgave, hvor de skile et prøveoplæg i tusinde dele; ment på den måde, at de analyserede prøveoplægget, således de kunne målrette deres forberedelse til en reel mundtlig prøve. Denne del kunne reelt set også godt placeres som første eller anden gang, men øvelsen har også et hvis evalueringselement i sig, hvorfor jeg har valgt den til sidst.
Tredje gang skal eleverne skille et prøveoplægget af; ment på den måde, at de skal finde ud af, hvad de potentielt vil skulle forberede i ugen op til en rigtig prøve.
Gruppen havde gjort sig en hulens masse overvejelser om, hvad der skulle forberedes, hvis de havde haft en hel uge.
I denne omgang bad jeg ikke eleverne arbejde med alle disse punkter. Men det kommer vi bestemt til at gøre fremadrettet.
Gruppens skriftlige arbejde var ok – ikke prangende. Men havde jeg som lærer givet dem ovenstående øvelse i starten af forløbet, er jeg næsten ikke i tvivl om, at jeg vil have fået et bedre og mere fyldestgørende skriftligt (potentielt arbejde og forberedelse).
Jeg er lidt træt af, at jeg ikke fik knipset et par billeder af maden.
Så hvad tænker og hvor tror du, at vi er på karakterskalaen:-)?
Smid endelig en kommentar!
Madkundskabslige hilsner
Christian