Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Teori som en næsten gratis glæde i madkundskab.

Efter hjemkundskab kom til at hedde madkundskab, kom der endnu mere teori ind i undervisningen. Der er flere muligheder for at finde gode forløb med rigtig god teori og tilhørende madlavning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der kan købes portaler, som jeg ikke kan anmelde, da jeg selv har sagt nej tak til dem. Det har jeg gjort af tre grunde. Portalerne er meget dyre. Jeg synes, eleverne får portaler nok i mange af de andre fag, og madkundskab skal være anderledes end de andre fag. Der findes mange materialer som er helt eller næsten gratis.

Coop har lavet materialet GoCook. Der er to bøger, ”100% din ret”. Den ene er fyldt med teori og opskrifter, der passer til. Den anden er en kogebog. Disse to bøger er gratis, men der skal betales porto. Hver efterår sendes Coop også en ”Smagekasse” ud ganske gratis med følgende lærervejledning, elevhæfte og opskrifthæfte. Tidligere forløb kan hentes på nettet. Teorifilm kan findes på Youtube.

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

I en årrække har der været ”Madkamp”. Hvert år er der lærerkurser tilknyttet flere steder i landet, som i år kostede 400 kroner. Materialet er gratis og kan hentes på nettet. Jeg har gennemført det flere gange i 6. klasse, men i sværhedsgrad passer det også til valghold.

”Smag for livet” har en gratis app, ”Fag med smag”, som indeholder fuldt didaktiserede materialer til alle fag i folkeskolen. Til os lærere er der ofte artikler om forskning og udvikling indenfor madkundskab.

Toms Chokolade har et undervisningsforløb til madkundskab og N/T. Materialet koster 300 kroner og bliver sendt ud i februar og august – og skal derfor bestilles i god tid inden. Eleverne opnår kendskab til chokoladeproduktion og kvalitet, herunder æstetik og bæredygtighed.

Den store ”Madkundskab” ´s bog af Helle Brønnum Carlsen og Annelise Terndrup Pedersen kan bruges som en god grundbog.

På FB er der flere grupper fx: ” Foreningen for madkundskab”, som har flere undervisningsforløb.

I grupperne, ”For alle os, der underviser i madkundskab” og ”Valghold madkundskab 19/20” er der hjælp at hente eller komme med gode forslag.