Kokkebesøg, fisk, skalddyr & bæredygtighed

Lidt flere elever blev overbevist om den positive fiskehistorie

Offentliggjort Sidst opdateret

Som en del af Madaktionsforløbet (start efterår 2023), havde jeg besøg af Anders Holm fra Villa Vest. Og det var en kæmpe oplevelse og inspiration – for store og små – ældre og unge.

Som en del af dette forløb kunne man få besøg af forskellige personligheder fra madverdenen.

Min makker og jeg kørte med Anders Holm fra Villa Vest.

Det er svært at finde fisk!

Men det er skidegodt, når du finder det!

Vi spiser for lidt fisk i Danmark til trods for al vores kystlinje. Og der er masser af fisk i de danske farvande. Og og vi behøves ikke kun at spise torsk, laks og rødspætter.

Har vi mon f.eks. hvillinger og muslinger omkring Danmark?

Som det kan ses, er det noget af nogle personligheder, som Madkulturen har fået stablet på benene!

Anders, fisk og bæredygtighed = lige min undervisning!

Anders Holm fra Villa Vest i Lønstrup arbejder meget med fisk og lokale råvarer. Det passede som fod i hose med min ønskeundervisning. Da jeg havde en skolehave på min tidligere arbejdsplads, kunne jeg integrere lignende tankegang i mit skolekøkken, som Anders i sin restaurant. Bevares, han har ikke megen afstand til fiskeri og havnen i Hirtshals. Jeg bor til gengæld tæt på en rigtig god Meny i Skalborg i Aalborg, som har en super fiskeafdeling.

Ud fra vores fælles tankegange og tilgange og det faktum/den tilfældighed, at mine 8. klasser arbejdede med bæredygtighed og skulle arbejde med fisk, var scenen sat med en kæmpe kapacitet og gæsteekspert.

Fisk det var!

Bifangst

Vi ville finde billige og gode fisk.

Fisk som eleverne sandsynligvis ikke kendte. Note: elever kender ikke mange fisk…

Valget endte på hvilling og lokale Limfjordsmuslinger.

En god og billig fisk til arbejdet med bæredygtighed, fødevarebevidsthed og fisk og skaldyr.

Anders havde fire opskrifter med, som eleverne lavede efter at have fileteret et par hvillinger.

Jeg fik friske hvillinger med alle de rette mærker og til en fornuftig penge, ca. 40 kr. pr. hele fisk. Vi anvendte 3 fisk, til hele undervisningsgangen, hvor vi lavede 3 fiskeretter og en muslingeret. Fire grupper, fire retter, fire forskellige smagsprøver, eller en fin fiskebuffet, om du vil.

Disse opskrifter har jeg allernådigst fået lov at digitalisere til fremtidig brug. Billige, lækre og relativt nemme at gå til. Disse bliver helt klart en del af mit fremtidige opskriftsarsenal, når jeg arbejder med fisk og skaldyr.

Dampede muslinger
Opskrift ceviche

 

Vi har rigeligt af fisk i farvandene omkring Danmark. Det er ikke kun torsk, laks og rødspætter. Kunsten må være at kunne læse etiketten, hvilket vi arbejder med i mit bæredygtighedsforløb samt at opnå et vist kendskab til de alternative muligheder for fisk ud over de tre klassikere.

Fiskesuppe cappucino
Opskrift hvilling og grønkål

Det lavede vi

En fed undervisningsgang på 3 timer med masser af læring og inspiration.

Ceviche af hvilling
Hvilling med alskens grønkål.

Endnu en gang en kæmpe tak til Anders Holm for besøget! 

Fiskesuppe n the making...

Jeg ved udemærket godt, at man er spændt for i restaurantionsbranchen, men det er dage som disse, at vi kan skubbe elever i en tidlig alder i denne erhvervsretning. 

Madkundskabslige hilsner

Christian

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at dele sine refleksioner i indlæg, deltage i debatten på det faglige netværk samt være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: 
christian@domesticscience.dk