Læs mere fra bloggen: Folkeskolens madkundskabsrådgiver
Blog
Jeg fik en ny vinkel til min undervisning, da jeg hørte om dysfagi
Har du emnet madmæssig mangfoldighed på undervisningsplanen til næste år? Folkeskolens faglige rådgiver i madkundskab forklarer, hvordan en henvendelse for nogle måneder siden gav ham en ny vinkel på emnet.
Publiceret
Senest opdateret
For et par måneder siden blev jeg prikket af en dame. Vi kunne kalde hende Sofie…
Hun skrev en masse om et eller andet dysfagi-halløj. Jeg måtte hurtigt erkende, at jeg aldrig havde hørt om dette og ikke havde nogen som helst anelse om, hvorfor hun dog skrev til mig – før sidste linje.
Sofie havde læst om mine blogindlæg om madmæssig mangfoldighed og forløb herom. Og her mente hun så, at dysfagi kunne være en alletiders vinkel på emnet. Og det havde hun da mega meget ret i!
Hvad er dysfagi?
Det skulle vise sig, at damen faktisk hed Sofie, Bengtsson, og har arbejdet med og ved en hel del om dysfagi.
Begrebet dysfagi, er en fællesbetegnelse for at have tygge- og synkebesvær.
Og det kan være lidt noget gøgemøg at døje med dysfagi.
Det er det fordi, det kan have store konsekvenser for personer med dysfagi. De kan nemlig miste evne eller lyst til at spise = miste al næringen fra maden, som kroppen skal bruge – dette gælder både makro- og mikronæringsstoffer.
Det gør dysfagi til én af mange madmæssige mangfoldigheder i vores samfund i dag.
Kan vi få elever til at skulle tilpasse mad til en person med dysfagi?
Det kræver en smule baggrundsviden.
Det har Sofie og jeg nu lavet et lille forløb eller en ekstra vinkel på den madmæssig mangfoldighed om.
Et forløb eller en mulig vinkel på madmæssige mangfoldighed?
I menneskets hals findes der omkring 30 forskellige muskler, som bruges til at styre kropsdele omkring halsen.
Maden bliver først til energi, når maden er kommet forbi vores hals og ned i mavesækken. Det er her den første del af fordøjelsen optager noget fra maden.
Problematikken med dysfagi er, at vi skal have maden forbi mund, svælg og gennem halsen.
Hvordan gør vi det?
Eleverne kan arbejde med konsistenstrappen.
Ud fra konsistenstrappen kan eleverne arbejde med at lave nye fortolkninger at retter – men hvor retterne får en vis grad af blødhed. Blødhed, som kan hjælpe personen med dysfagi til at kunne tygge- og/eller synke maden og få al næringen ud heraf.
En meget speciel opgave, men også et meget anderledes take på en udfordring til elever i madkundskab i folkeskolen.
Så måske en lidt anderledes vinkel med dysfagi kunne være en mulighed til næste års planlægning i madkundskab?
Vil du vide mere om dysfagi?
https://www.domesticscience.dk/opskrift/madmaessig-mangfoldighed1/#lærervejledning
https://kosthåndbogen.dk/content/normalkost
https://kosthåndbogen.dk/content/kost-til-smaatspisende
Forløb: https://www.domesticscience.dk/opskrift/dysfasi-forloeb/
Madkundskabslige hilsner
Christian
