Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Blog

Nøj, hvor jeg prutter meget i dag!

Der er et stort lærings- og dannelsespotentiale gemt i at spise sæsonbestemt. Det er startskuddet til at lære børn at spise og leve mere bæredygtigt – og spare en skilling på budgettet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Men, men, men… Det er den tid på året, hvor vi er ved at løbe tør for vinterens forråd – trods naturens begyndende spirring. 

Det gør jo bare udfordringen endnu større at planlægge sæsonbestemt madkundskabsundervisning, da der ikke er en hulens masse danske råvarer at tage af. 

Folkeskolens madkundskabsrådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Christian Bunk Svane er Folkeskolens madkundskabsrådgiver. Hans opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte ham, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: domesticscience@yahoo.com

Ikke desto mindre er jordskokken min ”go-to-kind-of-guy” i skolehaven!

Vi er nu i uge 9, hvor jeg altid arbejder med jordskokkesuppe på 6. årgang.

Vi arbejder med Ny Nordisk Mad, hvor eleverne læser og undersøger denne fantalastisk bevægelse som et led i en intro til bæredygtighedsbegrebet.

Jeg sendte eleverne hjem på vinterferie med 36 kilo jordskokker – altså fordelt på hele årgangen selvfølgelig.

Min pointe var dels at eleverne kan opleve jordskokkens holdbarhed og dels en tak for al opbakningen til madkundskab fra forældrene. 

The fart part…

Knoldene indeholder Inulin som kan give luft i maven. 

Inulin er en type svær opløselig kostfiber, der hører til fruktaner (fruktosemolekyler). 

I stedet virker inulin præbiotisk i tarmene, hvilket hjælper til et øget antal af gode bakterier i vores fordøjelsessystem = godt for fordøjelsen.

Men der er en bagside af jordskokken… For megen inulin (ca. 7-10 g pr. dag.) kan skabe en stigning af gas i tarmsystemet – and thats the fart part.

Jordskokken

Jordskokken giver et super udbytte!

Vi har et højbed på Østermarkskolen, hvor 1 m2 giver ca. 5-6 kg jordskokker om året! Det er nok til 3 madkundskabshold i 6. klasse. Men ikke til ca. 75 elever, som arbejder hver for sig virtuelt. 

Med jordskokken får du en sund og stærk plante, som kan blive op til 2 meter høj. 

Jordskokken trives i let eller sandet jord, hvor dens underjordiske knolde kan ”vokse som ukrudt”, hvis du ikke holder øje med den. Den danner nemlig en hulens masse udløbere og knolde. 

Hvis de glemmes i jorden, vil de danne nye planter den følgende år. Men du kan bedre kontrollere planternes placering og få et større udbytte ved at tage alle op hvert år og placer dem på ny.    

Jordskokker lægges i 15 cm dybe huller. Selv den mindst stump af en rodknold kan frembringe en plante på sigt. Læg dem med ca. 35-45 cm mellemrum. 

Jeg er stor fan af højbedet sat på flise, da jordskokkerne ikke ”kan stikke af”  

Grav dine jordskokker op sent på efteråret, eller lad dem stå i jorden, hvis der er en mild vinter i vente. 

Jeg kan kun på det varmeste anbefale at finde en lille plet på skolen, hvor I planter jordskokker. Der er penge at spare på madkundskabsbudgettet. 

Men tre portioner jordskokkesuppe med mine 6. klasser i den virtuelle madkundskabsundervisning, giver altså et forhøjet inulin indtag til Hr. Svane. Prut…

Mange pruttende hilsner 

Christian 

Powered by Labrador CMS