Et sidste indlæg – Lesson learned…

Ikke noget nyt madkundskabslokale – afsnit 3 kunne dette indlæg også have heddet.

Og undskyld for evt. clickbait-titel på indlægget.

Tja, det bliver i hvert fald ikke i denne omgang, at jeg får lov at gå videre med planerne om et nyt madkundskabslokale. Og det bliver ikke i denne omgang, at vi finder ud af, om der i virkeligheden faktisk ligger en død mus eller rotte under de tussegamle sokler. 

Fredag middag blev jeg tukket til side af chefen: ”God eller dårlig nyhed først?”. Århhh, for helve”#!&?... Jeg vidste godt, hvad samtalen skulle handle om.

God nyhed: 200.000 kr. til ventilation. I 2024. 

Dårlig nyhed: Intet nyt madkundskabslokale. 

Argument: ”Der er lokaler som ser værre ud”.

Som ovenstående billede viser, er der ikke emhætter til madlavning i madkundskabslokalet.

Så en decideret ventilation er kærkommen. 

Kommunernes pligt til at vedligeholde faciliteterne

Argumentet synes at være svagt, men den kommunalpolitiske kamp er ovre og hverdagen normal igen. Nye ledere, nye øjne. 

Jeg har ofte knoklet forgæves – fx som håndboldfrivillig. I bopælskommunen (Aalborg) oplever jeg alt for ofte, hvordan kommunen ikke vedligeholder og udvikler deres haller. Men de vil gerne have indtægterne herfor og sørge for prestigeprojekter. De står i forfald, lige som mange skoler gør i mange kommuner. 

Jeg kan ikke slippe tanken: ”Hvad nu hvis jeg lod madkundskabslokalet og eleverne stå lige så meget i forfald?”.

Argument: Der er dele af mit arbejde, som ser værre ud… 

Har jeg så spildt en masse arbejds- og fritid i min kamp for et nyt madkundskabslokale?

Ikke altid mig, mig, mig

Nej. Jeg får trods alt fået en rigtig ventilation, om et par år, som der aldrig har været i faglokalet... Kommunen skyder penge i madkundskabslokalet, og det bliver en smule fremtidssikret. Det er jeg taknemmelig for. 

Jeg håber inderligt, at der er nogle skoler i kommunen, som får nogle fine madkundskabslokaler! For det er også udvikling og prioritering af madkundskabsfaget. 

For alt skal ikke handle om mig, og hvad jeg stræber efter i livet. 

Men jeg kan kun arbejde med det, som jeg har inden for min rækkevidde. 

Jeg kan ikke sørge for bedre faciliteter i Farsø, Aalestrup eller Hornum osv.

Det skal kommunalpolitikere og embedsfolk sørge for – ikke madkundskabslærere, selv om jeg har. 

En afslutning på året

I denne juletid, vil jeg prise mig lykkelig over de ting jeg har i livet. Jeg får ventilation i madkundkskabslokalet, hvilket jeg ikke rigtigt havde før.

Jeg vil forsøge at tage en af de vigtigste lektier fra min tid i militæret/udsendelse (læs: hvor tingene ofte kan være lidt røv – lige som nu), at der er de ting i livet, som du kan gøre noget ved, og så er der dem, som du ikke kan. Du kan gøre dit bedste for at få mest muligt ud af det.

Lev med det… 

En lille, men vigtig, livslektie efter megen galpen og kommanderende fra Premierløjtnant Payne – Yes, fedt navn til en militær leder, ikke;-)? 

Måske jeg bare skal lade være med at tage mit madkundskabsarbejde så alvorligt…

Semi-bitre-men-stadig-lidt-taknemmelige-jule-/ og madkundskabshilsner 

Christian