Den sidste nødundervisning. Sidste skoledag, status på den sidste tid.

Efter mit lange sygeforløb med en brækket ankel kom jeg tilbage på min fulde tid. Nu var der timer, hvor vi var to lærere på én gang – ren luksus.  

Dansk og digte

Efter jeg ikke havde haft dansk i flere år, fandt jeg Jonna Byskovs bøger ”Den der fanger fuglen” frem. Et helt igennem fantastisk forløb, hvor eleverne skal arbejde med digte, som var noget helt nyt for eleverne at arbejde med.  Eleverne var sultne efter noget helt andet efter først fjernundervisning alene der hjemme og nødundervisning, hvor de sad halvdelen af tiden alene, og det derfor mest var røv til bænk undervisning.

Der blev skrevet fantastiske digte. Og det sjove ved digtskrivning er, at det bedste ofte kommer fra helt andre eleverer end man forventer. Undervisningsdifferencering er indbygget i forløbet.

I morgen bliver der lavet en bog, som kommer med hjem. Èn af eleverne stillede spørgsmålet: ”Hvorfor? Den bliver bare smidt ud, lige så snart den kommer hjem”.

Men jeg mener godt, man både som elev og lærer kan prale af de forløb, som lykkes ud over det almindelige. Fernisering kan vi ikke afholde, men udgive en bog med digte, det kan vi. Vi skal være stolte, af det vi laver.

Strikkepauser.

Mange af eleverne både piger og drenge har også lært at strikke. Der er blevet strikket en firkant, som blev foldet og syet sammen til en kanin.

Et par stykker fik strikket en hue, en enkel fortsatte med et par futter, som skal filtes og smøres med flydende silikone.

Tøm fryseren

I fryseren var der æblemos. Det blev taget ud og serveret. Et par drenge tog helt uopfordret ansvar og vaskede bestik af. En af de positive oplevelser, som man glædes over som lærer.