Jeg var aldrig nogensinde blevet madkundskabslærer, hvis det ikke var for min tid i 10. klasse

Vi kender alle sammen den der avocado, den grønne banan eller den hårde pære, som måske lige burde ligge et stykke tid endnu, inden den kommer på markedet. Dette billede er om noget det, som bedst kan beskrive Christian Svane.

Jeg vågnede forleden til nyheden om, at 10. klasserne nedlægges. Det er godt nok skidt.

Dette bliver måske et af de lidt mere personlige indlæg fra min side og kommer ikke til at handle så meget om madkundskab. Det vil derimod vise vejen hertil, og hvordan mange ting kan lade sig gøre. 10. klasse kan modne mange, og selv jeg blev i sidste ende en udmærket madkundskabslærer.

Jeg husker min folkeskoletid som et mindre kedsommeligt helvede. Dagen blev delt over i små bider, hvor tiden sneglede sig af sted. 45 minutter af gangen, inden det blev tid til næste pause med fodbold. Det handlede mest om, hvornår skoledagen var færdig, så jeg kunne komme til fodbold eller håndbold.

10. klasse skulle tænde lyset

”Ja, Christian er jo en vældig flink klassekammerat og kommer altid i skole. Han klarer sig under middel/ok, og det er jo fint nok, ikke? Han er jo ikke så interesseret i skolearbejde.” 

Herefter fulgte der, mellem de voksne, en hyggelig snak om fartbøder og alt muligt andet de resterende 10 minutter af skole-hjem-samtalen.

Når man ikke gider skolen, og lærerne ikke kan ”tænde det faglige lys” i én, kom man i 90´erne i båsen, på teknisk skole eller i 10. klasse. Her kunne man lave noget med hænderne eller modnes, hvis hovedet ikke var skruet ordentligt på. Således blev anbefalingen i 8. + 9. klasse.

Bevares, jeg kom ud af en håndværkerfamilie, og mønsterbrydning var endnu ikke en uddannelsesterm. Så måske man bare skulle gøre sig i det?

”Måske skulle du prøve det der elektriker, Christian, det skulle være fremtiden.”

Efter et miserabelt praktikophold på to uger som elektriker, var jeg igen på bar bund… Hvad i alverden skulle jeg blive til i livet?

Alle var enige, 10. klasse det var.

Dengang kunne man her købe sig noget tid til at finde ud af livet. Og er det egentlig ikke det, der er et af de vigtigste elementer i folkeskolen og et 10. klasses skoleår? Det tror jeg bestemt.

Den umodne avocado, Christian, mødte Per D og Flemming Ø, som var de 10. klasselærere med flest timer i klassen. Undervisningen gav et brush up på de mange faglige huller, og så var der en masse aktiviteter, hvor der var noget i fokus, som omhandlede begreber som "dannelse" og "hele mennesker". Moderne politikere og uddannelsesforskere kender ikke til disse ord. Det går kort sagt ud på, at danne hele mennesker, hvor vi gennem mødet med alverdens aktiviteter, opnår en masse personlig udvikling.

Vi skulle arrangere mange events for skolen, hvortil Per og Flemming spottede noget i mig. ”Christian, du er god til at arbejde med mennesker – har du nogensinde overvejet denne vej i livet?”. Øhhh nej…

"Du bør kraftigt overveje lærer eller pædagog."

Personlig udvikling tog kvantespring

Karaktererne fik et nøk op, og en ny vej var banet. En stadig faglig svag gut fik et skub og et klap på skulderen. 10. klasse var et ualmindeligt stort personlig boost, og gjorde mig i stand til at kunne kravle gennem gymnasiet med lave og middel-karakterer. Derefter en lille smuttur omkring militæret, da det er en familietradition, og så på lærerseminariet. Med lidt guidens, justering og tilvænning til løse uddannelsesrammer, lærte jeg at skrive en opgave. Jeg var nu det rigtige sted i livet med den rigtige ballast. Og karaktererne, tænker du? De var nu pludselig tocifrede, og praktikudtalelserne ligeledes flotte og prangende.

Jeg vil ikke have været min tid i 10. klasse foruden. Per D og Flemming Ø gjorde deres til at modne en meget umoden gut til efterfølgende at kunne klare sig i gymnasiet og skabe grundlaget for en livsvej som skolelærer. Jeg var aldrig nogensinde blevet madkundskabslærer, hvis det ikke var for min tid i 10. klasse.

Det, at jeg står med en jordskok, ja den ligner en diller, viser måske, at jeg endnu ikke er helt moden… Det dersens læring, udvikling og personlighed siges at være en livslang proces. Min tog et kvantespring i 10. klasse!