Kylle-Rylles død…

Hvor kommer kyllingen fra? Og hvorfor vil du ikke røre ved en hel kylling? Er den virkelig så klam – fordi den er hel? Du spiser trods alt sygt meget kylling hvert år!

Fødevarebevidsthed leder til madmod!

Se derfor er fødevarebevidsthed så vigtigt et indholdsområde i vores fantalastiske fag!

52 kilo kød om året! 2/3 er rødt kød (svine og okse), hvilket giver ca. 1/3 til lyst kød ala kyllingekød – 8 kilo-ish. That a whole lot of meat!

Hvis eller når vi arbejder med wok, en madpandekage med kylling eller måske en Chicken Alfredo, er det intet problem af pille ved kyllingepatterne. Men hele fjerkræet – fy for helv!#”%&#

Og hvorfor så det? Det kan der være mange bud på. Jeg tror uden tvivl, at vi skal se i retningen af oplysning. 

Så snart mine elever ved, hvad de står og piller ved og lige så stille opbygger erfaring hermed, brydes der en eller anden usynlig grænse. Vi kunne kalde det for en madmæssige uoplystning, ubevidsthed eller sågar intetanethed. Og det skal vi madkundskabslærere tage fat i.

Note: Jeg oplever totalt det samme, når jeg har hele fisk med i min undervisning, som eleverne skal partere og tilberede.

Gode og nemme point til madkundskabsprøven

At arbejde med fødevarer fra bunden af, giver mulighed for at vise nogle skills. Hvis vi underviser eleverne i at skille Kylle-Rylle af, kan de simpelthen vise flere færdigheder og kompetencer. 

Og det er ikke svært – 8 snit… Hvis de dernæst også kan anvende dele eller hele kræet til at sammensætte en eller flere retter – ja, så har vi om nogen med et madøre at gøre = en fed prøve med sjove tal til følge (læs: de dele som evt. ikke anvendes, kan eleverne fortælle, hvordan kunne anvendes).

Nu vil der nok være en madkundskabslærer eller to, som vil påtale, at det ikke handler om karakterer i madkundskab. Og det vil de have fuldstændig ret i! Men vi, som madkundskabslærere, er forpligtiget til at skabe de bedst mulige forudsætninger for de elever, som ønsker at stræbe!

For alle elever ligger der en basal maddannelse i at kunne skille Kylle-Rylle af. Det er fødevarebevidsthed at its best, hvor de unge mennesker lærer at bruge hele kræet og der ved også spare penge etc. i et større perspektiv.

Det er ren win-win…

Undervisningsforløb heri

Et forløb kan gøres meget simpelt.

2 undervisningsgange (læs: jeg har 2 x 45 minutter).

Første undervisningsgang: 4-5 mand om en frossen kylling til 40-50 kr. fra lokalt supermarked.

”I dag skal vi arbejde med at partere en kylling. Det skal vi læse en smule om og se en video, hvor der parteres en kylling.

Dernæst skal vi undersøge kyllingens vej til spisebordet.

Sidst men ikke mindst, skal vi planlægge, hvordan vi vil anvende kyllingen næste undervisningsgang”.

Opgave: Hvad vil vi lave med vores kylling?

”I har nu parteret en kylling.

I skal undersøge, hvordan I vil anvende delene på kyllingen og finde opskrifter hertil (eller lave jeres egne).

Dernæst skal I lave en bestillingsliste og en planlægningsseddel.

Indsæt opskrifter i denne besvarelse, hvis I anvender opskrifter fra nettet”.

Elevernes parteret kyllingedele fryses ned, hvor læreren så skal huske at tage disse af fryseren til næste undervisningsgang.

Anden undervisning: Læreren har handlet bestillinger og grupperne laver mad med hele kyllingen.

Denne undervisningsgang er således målrettet mindsettet til madkundskabsprøven, men pakket ind i et tema ala noget elevmedbestemmelse-du-må-bestemme-og-bruge-din-kreativitet-i dag-opgave. Denne type opgaver bruger jeg meget og mine elever har elsket disse i alle mine år som lærer.

Note: Jeg koger ofte en fond på skrogene = suppe/sauce.

Du kan finde inspiration til et forløb her: https://www.domesticscience.dk/opskrift/kylling/

Erfaringer fra forløbet

Altså alle elever ender jo med at pille ved Kylle-Rylle.

Du kommer langt med gummihandsker.

Der er masser af hyggelig og faglig snak og samarbejde om fjerkræene.

Når forløbet er omme, er der ikke al det dersens skaberi om at røre en rå piphans.

Jeg har sågar arbejdet med meget sensitive autister, som endte med at partere en Kylle-Rylle på ca. 15 minutter. Det er fandme flot.

Se du kommer langt med fødevarebevidsthed, oplysning, madmod og gummihandsker.

Ikke så adr-bader, klamme og ulækre alligevel, men Madkundskabslige hilsner

Christian